Kalvehave

Overskriften på dette opslag er “Kalvehave”… Byskiltene siger “Gl. Kalvehave”, men dette er det oprindelige “Kalvehave” og har været et bosted/en by siden stenalderen. 
Udtalen af bynavnet er: ‘Kal’have’ … som et gammel bysbarn sagde til mig for 50 år siden: “Stavemåden har skiftet, men det er altid blevet udtalt ‘Kal’have’.

For at lægge vægt bag mit udsagn, viser jeg dette kort fra 1715. Se også stavemåden af byen Mern. 

 

 

Planen er at gå en tur op gennem Kalvehave og se, hvem der har boet og drevet virksomhed her. Vi starter på Kalvehave havn, der i fordums tider blev kaldt ‘Kaluehaghæ’ – Skånningehafn’ og ‘Kallehauge’. Havnen har været en vigtig base for fiskeri, udskibning af varer og for livet i området gennem mange generationer. Først omkring 1880 blev ‘Færgegården’ så småt en by… Jernbanen gjorde rigtig meget for byens udvikling.

Vores tur starter dog ved det ældste bygningsværk i Kalvehave – nemlig kirken. Den kan i hvert fald spores tilbage til 1200-årene. De første tanker gik på, at kirken skulle have ligget tæt på hvor Petersgård og Rødsbjerggård ligger nu, men den kom altså til at ligge her. (Ganske smukt i øvrigt). Graverboligen foran kirken er revet ned.

 

 

 

 

 

 

Billed 1: Havnen med Borrens Bjerg i baggrunden. #2: Man skimter Mønbroen i baggrunden. #3 Bundgarnspælene vidner om stor aktivitet i 1996, hvor alle billederne er fra. #4 Slæbested og Peter Bækhaves røgeri i baggrunden.

>>Læs også om Sildeeventyret her<<

Længst ude i billedet, ses Kalvehave gamle skole. Der blev bygget en ny på Kirkevejen, der stod færdig 1960.
På den anden side af skolen, mod Færgegården, boede Jørgen Bang, bror til Rasmus Bang, begge fiskere. Skolelæreren Alfred Gotthelf boede også her.
Det hvide hus: Signe (Jensigne) og Axel Jensens hus. De købte et gammelt stråtækt hus, der lå helt ud til landevejen. I huset havde der tidligere boet en søn af “Moster Skrædders” (som vi lærer bedre at kende lidt nede i historien) første ægteskab med fisker Hermansen. Drengen, der hed Emil, druknede desværre. Emils søster Anna faldt ned, ovre i skolen, og blev indlagt på Vordingborg sygehus. Man frygtede for hendes liv og da Martin Bækhave var een af de få, der havde telefon i Kalvehave, så stod telefonforbindelsen åben hele døgnet i den periode, hvor hun svævede mellem liv og død. Hun kom sig, men var døv resten af livet.

Da landevejen skulle udvides i 1930 – 1932 måtte huset rives ned. Derved fik Axel 4.000 kroner, så han kunne opføre et nyt lidt længere fra vejen, og det er dét hus, vi ser på billedet. 
Signe og Alex boede først i Laurits’ hus i Bygaden, hvor de fik alle deres børn (fra 1910 – 1922). Laurits’ hus var Hjulmandens gamle håndværkerhus, der blev flyttet til frilandsmuseet i Lyngby.

Fotografen er nu vendt 180º og vi kikker mod vest – mod Vordingborg. På hjørnet af Bygaden og Vordingborgvej (det nuværende “Antik”) lå Nagels købmandsbutik. Han havde tidligere været fisker, men indrettede senere forretning i huset. Huset efter Nagel hedder “Frisco”. Her boede en fiskemester, der havde været på Grønland for at lære grønlænderne at fiske. Han havde to drenge, Valdemar og Villiam og de gik på Bogø Kostskole. Senere kom en ‘ Aage Aakersø’ der hver dag gik tur med sin hund ‘Bulder’.

Lige overfor de to huse ligger “Moster Skrædders” hus. Hun hed egentlig Emilie Jensen.
I huset efter “Moster Skrædder”, og efter Havnevej, med den gule gavl, boede fisker Hans Hansen. Han havde to børn, Edith og Børge. 

På den modsatte side af Vordingborgvejen, lige efter “Frisco” går et lille stræde mod nord. Her lå der, på højre side når man går mod nord, et gammelt stråtækt hus, hvor Rigmor Hageskov og Arnold Jensen boede. På venstre side boede en fisker Hansen, som var bror til fisker Hans Hansen der bor i huset med den gule gavl lige efter Havnevej. Længere oppe af strædet boede gartner Jørgensen.
Huset efter Strædet, på den nordlige side af Vordingborgvejen, “Strandslyst” boede fisker Christian Petersen, der senere blev ‘Bromand’ på Storstrømsbroen. Han var gift med Laurine nede fra skoven.
Nede ad Havnevej, på højre side, boede ‘Jens Pæsen’ (Petersen) og han byggede både. Han ejede et stort værksted ned mod stranden, her byggede han små skibe og joller gennem tiden.
Længere oppe ad Vordingborgvej, på sydsiden, boede der en skomager. Helt oppe i toppen af billedet, omtrent hvor bilen kører, lå der på hjørnet af Vordingborgvejen og Røgerivej en butik der solgte is og slik. 

Det gule hus “Kærbo” lige ved Østergade, for der gik nemlig en gade/sti op her, hvor der løb en bæk mellem Østergade og Bygaden, boede der et postbud der hed Jeppesen. Han gik med post i Kalvehave. Han havde en søn der hed Viggo (Post Viggo). Senere flyttede gårdejer Hans Josef Hansens datter og svigersøn ind i huset, Dagmar og Johannes Rasmussen, og boede der i mange år.
Den hvide gård bag ved er ‘Strandgaarden‘. Ejeren Hans Hansen byggede senere “Slottet” ude på næsset mellem Kalvehave og Færgegården, lige nedenfor Kirkevejen. Senere overtog bagermester og kroejer Andersen fra Mern, slottet. Familien Per Kubel fra Stege kom efter. Derefter overtog Anton Nordbjerg Strandgården. Nordbjerg kom oppe fra Viemose. Martin Bækhaves datter, Grethe, tjente på gården i flere år, indtil hun blev gift med Gudmund Larsen i 1942 og bosatte sig i Nyråd.

Det hvide hus til venstre i billedet, ligger lige overfor Nagels købmandsbutik. Her boede en skrædder Henriksen. Senere kom vodfisker Ferdinand og Sofie Nikolajsen til at bo der.

 

 

Til højre boede Ferdinand og Sofie. Det gule hus lige nord for gadekæret, der boede først to ældre mennesker. Han var træskomand. Senere boede Olga Nagel i huset. Det hvide hus øverst blev beboet af Hans Købmand og hans kone. De havde tre børn, Anna og Oluf der begge flyttede til København, og Laurits som bosatte sig nede ved landevejen til Vordingborg. Senere overtog mekaniker Albert Nøhr Nielsen ejendommen. Han var på forkant med udviklingen, må man sige, han byggede nemlig en vindmølle i baghaven.
Det røde bindingsværkshus til venstre, der boede “Skuffen” Sv. Åge, der havde krostuen på Færgegården.

 

 

 

 

 

Når vi kommer længere frem, og kikker tilbage, (#1) ser vi Albert Nøhr Nielsens ejendom til venstre og et gult hus til højre. I det hus boede fisker Oluf Thisted, der havde børnene: Anna, Laurits, Kristine og Ejner. Ejner var den yngste og overtog huset efter faderen. Senere kom Hans og Kirsten, de havde 4 børn og kom fra Langø, hvor Hans arbejdede som smed og altmuligmand. De boede der i mange år.
Lige efter Hans og Kirsten går der et stræde mod vest. I det første hus boede Frederiksen, hvis datter Elvira, en overgang var forlovet med røgeriejer Peter Bækhaves svoger. Han rejste til USA og man hørte ikke fra ham, før han en dag kom på besøg i 1980’erne. Han havde klaret sig rigtig godt og ejede en stor farm i Canada.
Helt bagerst i strædet boede to fiskere, sorte Henrik Hansen og en anden.
#2 ser vi købmand Dues’ hus, hvor der ikke er mange spor efter, at der har været butik. Der var en stor trappe midt på facaden og to store butiksvinduer. Familien Duus boede først ude på Kalvehave Mark ud af ‘Fattiggårdsstrædet’. Men så købte de huset med forretning på Bygaden af Moster Skrædders Anna og hendes mand, da de solgte og rejste til København.

Duus’ Christoffer, som havde tre sønner, overtog butikken. Christoffers søn, Sofus, der ellers var maler, overtog så senere butikken sammen med sin kone Vilhelmine. Så det blev tre generationer. Sofus og Vilhelmine fik tre børn: Grethe, Helge og Gurli.
I huset overfor købmand Duus boede Peter Skov. Senere kom “Kjærgaard” Andersen og hans kone Dagny. De havde en datter der hed Mona.
I huset efter Duus, boede Schulz Karen,
som boede sammen med sin bror Henning, der senere blev gift med Lise Bang.

Som sagt: Peter Skov, der var fisker, til højre og Schultz Karen til venstre.
I det gule hus ca. i midten, boede ‘Hjulmanden’ der var bror til træskomanden. Han fik 7-8 børn, hvor hans hustru døde efter den sidste fødsel. Den ældste datter bestyrede herefter huset. En af døtrene, Ingeborg, blev gift med vognmand Dalberg nede i Færgegården.

Rasmus Bangs hus, huset hedder ‘Stenkarret’ og ligger lige foran Hans Josef Hansens gård. (Den som Michael Falck senere købte) Gården brændte 1910 – 1912 pga. et lynnedslag.
Det var lige overfor disse ejendomme, at hjulmagerens hus lå, det hus der nu er at finde på Frilandsmuseet.

 

Vi er nu nået til Bygaden 16. Her boede en smed og fisker, Alfred Jensen. Hans forældre boede i huset til deres død. Alfred blev gift med Johanne Kristine Jonsson, hvis far var islænding og mor var nordmand. Alfred og Johanne havde fem børn: Jonna, Karla, Solvej og Birgit… Vi har ikke navnet på drengen.

Det næste hus ejes af skorstensfejer og skomager Martin Bækhave. Vi har historien om netop familien Bækhave og røgeriet. Følg linket og find ud af hvordan Martin kom til at hedde Bækhave.

Hans Josef Hansens gård som brændte pga. et lynnedslag. Det skete lige omkring 1912. Bækhave havde netop fået installeret telefon (derfor kan årstallet placeres rimelig præcist). Det var en meget voldsom oplevelse for Hans Josef Hansen og hans familie, men også for naboerne. Den lokale brandsprøjte kunne ikke redde gården. Hans døde i 1949 og hans datter Dagmar overtog gården sammen med sin mand Johannes Rasmussen og de boede i deres otiumsår i “Kærbo” nede ved gadekæret.

Hans Hansen og hans kone boede i dette hus. Han var fisker, og da han døde, købte Peter Bang huset. Derfor blev det kaldt for “Bang’ernes Hus”. Det ligger lige overfor, hvor Kalvehave Mark støder til Bygaden.

 

 

Lige overfor Hans Hansens hus, på hjørnet af Kalvehave Mark og Bygaden, ligger Brødrene Rasmussens slagterforretning. De boede begge lidt længere oppe ad Bygaden. Det kommer vi til.
Hvis vi lige tager en afstikker til Kalvehave Mark, så lå der ca. 100 meter fra Bygaden en fattiggård/alderdomshjem frem til 1936. Her kunne ‘alderdomsunderstøttede og fattiglemmer’ finde deres hjem.

Smedebrødrene Peter og Hans boede hos deres mor i dette hus. De havde smedeværkstedet foran, ud mod vejen (nu nedrevet). Da moderen døde overtog de huset og boede der til de selv døde. De havde flere søskende, som boede rundt om i Kalvehave.

I det næste hus har der også boet en smed, nemlig smedemester Karl Johansen. Flere gamle Kalvehave-drenge har lært her. Leif Madsen, der senere blev vognmand, Bruno Olsen “VVS-Bruno” og Michael Nielsen fra Lars Hansvej. 

 

På samme side af vejen boede vejmand ved kommunen, Leo Emil Jensen. Huset er det lange nederst til venstre, lige ved siden af Købmand Winther. Leo var gift med Ebba og de havde 7 børn, Ruth, Svend, Poul, Hans, Arne, Jørgen og Knud. Svend boede i huset skråt overfor, i nummer 30, hvor børnene på billedet godt kunne være fra. Jørgen blev gift med Peter Bækhaves datter Lis. De boede kun 100 meter syd for Leo. Poul boede i rigtig mange år på Kornbakken i Færgegården.
Leo døde i 1994 på plejehjemmet Skovbo i Langebæk.

Lige overfor Leos hus går Kirkestien over mod kirken. Det første hus på højre hånd ejedes af fisker Høger Christians enke Thora. Bag huset lå et vænge med frugttræer. På venstre hånd boede “Stampen” senere kom “dykkeren” til at bo der. De havde en søn der hed Viggo, som senere blev slagter i Ørslev. De havde også to døtre der hed Ingeborg og Line, Line blev gift med slagter Hjalmer i Viemose. Ingeborg tjente i Sverige, men kom hjem igen og flyttede ind i huset. Næste hus blev beboet af en fotograf.

Købmand Winthers hus, hvor der var forretning. Her stod også Kalvehaves (før nævnte) brandsprøjte i udhuset (se forrige billede). Det var tidligere købmand Hansen, som ejede forretningen og huset. Han var gift med en gårdmandsdatter ‘Anna’ fra Ammendrup. Egentlig måtte de ikke få hinanden, Annas fader syntes ikke, at ham købmanden var fin nok til hans datter, derfor var faderen ikke med til brylluppet, som foregik i Kalvehave kirke. De kørte i åben charabanc med to heste for. De fik en søn, men han døde af en nyresygdom. Anna solgte forretningen, da manden døde, til en ‘Johansen’ – som Anna senere giftede sig med. De solgte efter mange år til købmand Winther. Købmand Winther mistede sin kone i en tidlig alder, de havde to børn Grethe og Preben. Grethe døde også ung, kun 29 år gammel. Købmand Winther solgte forretningen og flyttede til Viemose, hvor han blev gift med een, der hed Inger.
Senere købte købmand Arvidsen butikken og efter ham kom købmand Karen Carlsson.

Lige overfor købmanden ligger Bygaden 30, som Amtsvejmand Svend Jensen og fru Helga boede i. Svend var søn af vejmand Leo Jensen, som han boede skråt overfor.  

 

 

Lige før Brugsen, på samme side, ligger et stort rødt hus, hvor der boede een der blev kaldt “Bom-Peter”. Han var gift med en datter af slagter Hansen, som boede på ejendommen bagerst, man lige kan se stalden af, helt til højre i billedet. De slagtede hjemme og kørte ud og solgte varerne ved dørene. Bom-Peter og slagter Hansens datter fik to sønner, Knud og Erik. Det var de to brødre, der havde slagterforretningen længere nede af Bygaden – Brødrene Rasmussen. Knud boede i det røde hus, Erik på gården bag ved.

Lige før Brugsen, foran gården Erik Rasmussen havde, ligger et rødt hus, kan lige skimtes. Her boede cykelsmed/ mekaniker Arne Nielsen i mange år. Mange af de unge i Kalvehave har været nede og få lappet og repareret cyklen her. Arne havde en søn der hedder Anders, han har sit eget mekanikerværksted i ‘Bondes’ ejendom i Stensved.
På den anden side af gaden boede Karen Ovesen og hendes søn “Slagter-Peter”. Han var i mange år slagter på kreaturslagteriet i Masnedsund. Han var i øvrigt en ivrig fodboldspiller på det lokale hold.

Brugsen blev bestyret af ‘Kristiansens’. De kom fra Lendemarke, hvor de også havde en forretning. De havde en søn der hed Kaj, han døde af T.B. De tog så et plejebarn til sig. De flyttede til Præstø. Derefter kom uddeleren til at hedde Gunnar Vind (G. Vind). Der har også været ‘Bjørn Petersen’ – ‘Larsen’ – ‘Pia’ – ‘Monna’ og Harry Johansen i mange år. Harry flyttede Brugsen til Færgegården.

I det stråtækte hus til venstre boede en skomager Laurits. De havde en søn der blev kaldt “Skomager-Jens”. Han var fisker. Den før omtalte Leif Madsen, boede her med sin mor og lillesøster. Overfor dem, boede smeden Lars Peter Larsen og hans kone. Smeden var stokdøv. De havde to piger Margrethe og Laura. Margrethe er nok den mest kendte i Kalvehave, hun blev nemlig kaldt “Smede-Margrethe”. Hun havde været gift, men boede sammen med sin søster i mange år, på den første ejendom på højre hånd, når man kommer ned til Færgegården fra Kalvehavesiden.

I det stråtækte hus i midten af billedet, boede ‘Barner Nagel’, de havde mange børn: Oluf, Emil, Poulsigne, Karl, Elvira og Tage der var den sidste drivvodsfisker i Kalvehave. Senere flyttede Helene Jørgensen ind i huset. Hun kom oprindelig fra Jylland, men hør hendes egne ord her i dette klip. Helene blev interviewet til Radio Valde af Lis Corneliussen.

Vi kommer nu til ‘Toftevang’ også kaldt ‘Sognefogedgården’ på højre hånd. Den var ejet af Peter Jørgensen, hvis søn, Preben Jørgensen, overtog. Prebens søn Kasper Jørgensen overtog efter sin far. Nu er selve gården solgt fra, men Kasper beholdt jorden.
På den anden side af gaden, lige overfor havde Jens Jørgensen også en gård: ‘Gl. Kalvehavegaard’. Sønnen Esben Jørgensen overtog gården efter sin far. Espen Jørgensens oldefar købte gården fri af kongen Christian d. 7. Se frikøbsbrevet i gårdhistorien, skrevet af Vagn Boberg Nielsen.

I det lille hus til højre boede “VVS-Brunos” mor. Bruno Olsen boede lige ved rundkørslen i Færgegården. Gården bagerst hedder “Guldhøj” og ejes af Arne og Hanne Nielsen. Arne overtog gården efter sin far Chr. Nielsen. Guldhøj er Kalvehaves største gård.
Oppe bagved træerne, og de to ‘lærerhuse’, boede “Ellen-sypige”.

Nu er vi ved vejs ende, i nummer 55 (billedet) boede Irma og “Murer-Jens” med deres fire børn. Han var søn af murermester Vilhelm Nielsen i Viemose.  Jens Nielsen havde to sønner Finn og Vagn der begge var murere og to døtre Anette og Else. Finn boede i Bygaden 53 og ‘Murer-Vagn” overtog farfarens hus  i Viemose i 1960.
‘Murer-Vagn’ stod i mange år for bl.a. at kalke Kalvehave kirke. Dengang kravlede man op ad en stige… nu skal der stillads til.

 

 

Skrevet af Jens Neumann med fam. Bækhave, egen familie, Sanne, arkiv.dk, Danmark set fra luften og hukommelsen som kilde.