Vi har i arkivet kopier af Holger Munks manuskripter om vandmøller.
Vandmøller – et lille resume:
Vandmøllen har sign egen historie at fortælle. Her mødtes bønderne med deres korn på læs og gav sig god tid til at komme hjem igen, for her mødte man standsfæller fra andre gårde og byer som man kunne udveksle oplevelser og begivenheder med fra andre egne.
Her blev også fortalt sladder om mennesker. Men det behøvede iflg. Chr. D. 5’te lov ikke tage højtideligt. Det hedder her i 6 bogs kap. 21 1 artikel:
”Siger en mand noget i krohus, møllehus, smedehus eller andetsteds i en forsamling, da kan den, som sigtet er, stævne den anden til tings for slig snak og påsagn, vil den det da ikke det bestå og ej er bevisligt eller siger sig at vide ingen skel dertil andet, ed hav haver hørt løst folk sige, da skal fogden finde han sagesløs hjem igen”.
Muligheden for at indrette en vandmølle, var naturligvis der var masser af vand. Det var der i Hulemosesøen, som fik sit vand fra Kulsøen sydvest for Kulsbjerg – herfra løb vandet til Hulemose sø og videre i 2 vandløb.
I 1719 indvandrede Familien Cronberg, de var dygtige møllere og Le-smede. En af dem – Johan Henrik Cronberg – fæster Hulemose Mølle.
Af andre vandmøller i området kan nævnes:
Stensby Mølle
Langebæk Mølle
Lekkende Mølle
Mern Mølle
Sageby Mølle / Møllegård
Ved en overenskomst i 1798 traf Liliendals og Lekkendgårds ejere om Mern mølles nedlæggelse og nogle år senere blev også Lekkende mølle nedlagt.
Der hvor åen løber mellem Nørre Mern og sønder Mern, var der tidligere en træbro, den blev i 1825 udskifte med en stenkiste og senere i 1829 endnu en.
Mern mølle eksisterer stadig i 1868
Lekkende Mølle:
I 1836 opførtes en erstatning for de nedlagte vandmøller en vejrmølle, for at afhjælpe egnens mølletrang.
Kilde: F. Vestergård
Dette er man velkommen til at komme og kigge på i arkivet.