Stensved Maskinværksted

Vordingborgvej 20 – 1964

Stensved Maskinværksted v. P. Lynghøj Olsen.
Poul Lynghøj Olsen er født 16. april 1906 i Høng, , som søn af den senere kroejer Valdemar Olsen i Stensved.
Firmaet, der er startet i 1929, driver handel med landbrugsmaskiner og værkstedet tager sig af reparationer af enhver art.
I 1947 var der 4 mand ansat
Adresse: Vordingborgvej 20, Stensved

Poul Lynghøj Olsens selvbyggede bil foran hans hjem. Bilen var rødmalet. – 1932

Svævefly bygget af Hen. Fugl og Poul Lynghøj Olsen. Flyet er en Rhönbussard, indfløjet 13-09-1942

Kilde Præstø Amt, Udgivet af bogforlaget “Dana”, 1947 – side 116

Lidt mere om adressen:
PO havde Stensved Maskinværksted med Shell benzintank til midten af 1960erne. Han drev handel med landbrugsmaskiner og tog sig af reparationer af enhver art. Værkstedet beskæftigede 4 mand. Han havde også sin gamle Morris stående i udstillingsvinduet på et tidspunkt, indtil den blev skænket til Aalholm Automobilmuseum på Lolland. Derefter lejede han hjørneforretningen ud til damefrisørsalon ”Lillian”. Senere blev Sparekassen og Bondestanden slået sammen og flyttet herind. I mellemtiden var Maskinforretningen lukket. På sine ældre dage solgte Dyveke og PO huset og flyttede til et nybygget hus på Drosselvej. Poul Lykke Rasmussen (søn af kørelærer Børge Rasmussen) købte ejendommen og indrettede forretning med Lykke Cykler1993 blev det overtaget af Anders Nielsen, som startede med Nielsen cykler i en del af butikken og senere hele hjørnet, og ekspedition ud til gaden og reparation af cykler mod gården. Knallerter og scootere kom til. Så blev hjørnet lejet ud til en revisor og Anders Nielsen indskrænkede til ekspedition og reparation af cykler, knallerter, plæneklippere, husholdningsmaskiner m.v. og starter op i sin ejendom på Vordingborgvej 16. Omkring 2008 har ”Spareovnen” – salg af brændeovne til huse i hjørnebutikken og Blomsterpigen er flyttet ind i ekspeditionslokalet til højre. Anders Nielsen flytter til Vordingborgvej 16 med sin EDB-afdeling og cykel/scooter salg og reparation. En tid stod hjørneforretningen tom og der blev indrettet pizzeria i ekspeditionslokalet. Omkring 2009 har Stensved Pizza også indrettet restaurant i hjørnebutikken. (fem lejemål: Stensved Grill og Pizza, restaurant, lejlighed bagtil, to lejemål ovenpå).

Kilde: Inge Langeskov-Nielsen