Fodboldens udvikling i Stensved

Stensved Idræts Forening

S.I.F.

Hvad der er skrevet indledningsvis om Kalvehave I.F. kunne næsten lige så godt være skrevet om Stensved I.F. Også her var det en flok brave mænd, der 30. august 1936, altså i skrivende stund næsten præcis for 80 år siden, mødtes i baglokalet hos den lokale købmand og startede. Dem første formand var herrefrisør Henry Jensen.

Klubben havde i de første år ingen fast bane. Man lånte sig frem hos en lokal landmand og startede med at rense marken for diverse forhindringer som kokasser m.m. og kridtede så et areal op, som man spillede på.

Først nogle år senere fik man en aftale med godsejer Reimann, Stensbygård, om, at man kunne disponere over et areal ved skoven efter en aftale, der betød, at man kunne bruge området lige så længe klubben eksisterede. Ellers skulle det føres tilbage til Stensbygården igen. Den aftale eksisterer endnu. “Klubhuset” var til gengæld verdens største. Nemlig hele den tilstødende skov.!!!

Klubben startede ligesom Kalvehave i B-rækken, og de to klubbers historie er stort set ens med primitive forhold. Efter flere menneskealdre fik man endelig eget klubhus efter at have brugt skolens omklædningsrum. Klubben kan vel ikke prale med nogen særlige storspillere, men har dog i årenes løb haft flere habile spillere, der har fortsat deres karriere i divisionsklubberne i henholdsvis B 1901, Næstved og Køge. Men ingen landsholdsspillere.

Noget andet, der er fælles for de to klubber, er, at der var et stort ungdomsarbejde med mange drengehold – juniorhold i alle aldre fra de mindste lilleputter til de ældre juniorhold. Også pigefodbold har været på programmet i løbet af årene.

I Stensved havde man flere andre aktiviteter. Badminton, bordtennis og i en årrække volley-ball. Disse aktiviteter blev dog efterhånden udskilt som selvstændige foreninger efterhånden som faciliteterne blev opført. Ikke mindst, da man efter mange forhandlinger fik opført hallen i Stensved.

I de første mange år var klubbens indtægter til dels kontingenter, men de forslog ikke ret meget. Til gengæld arrangerede man lørdagsballer og arrangementer med den tids kendte kunstnere og orkestre. Først efter kommunesammenlægningen med fritidsnævn og fritidskommission kom kommunale tilskud til ungdomsarbejdet ind i billedet, og vi fik gennemført en tilskudsordning, som vi døbte “Langebæk-ordningen”.

Skrevet af Geert A. Nielsen