Skovstræde 21, Matr. 19a Morten Kocks gaard

Skovstræde 21 anno 1936-38

Skovstræde 21 anno 1951

 

 

 

 

 

 

 

 

Morten Kocks gaard i Stensby ligger på Skovstræde 21. Den ejes af Daniel Bruun, samt Kristian Dankelev og Pia Rikke Printzen-Kiertzner.

Den har matrikel nr. 19a, og i den gamle 1688-matrikel havde den gård nr. 8. I 1710 lå den inde i Stensby, hvor Stensbyhus i dag ligger på hjemstedsgrunden på Stensbyvej. Fæsteren hed Morten Nielsen Kock. Det var en 2-længet gård på 16 fag. Der var 6 heste og 2 køer

Der var mange gårde i Stensby. De var ikke ret store, da der også var mulighed for fiskeri, da byen lå så tæt på Sjællands sydkyst. I 1719 fæstede Peder Larsen gården. Morten Kock havde haft den i 28 år, og havde godvilligt afstået den på grund af svagelighed. Nu var der kun 4 heste og 1ko. Den kom dog hurtigt op på 6 heste og 3 køer. Der skulle også 4 heste til at trække hjulploven, når han skulle på hoveri.

Peder Larsen måtte i 1731 afstå gården på grund af påkommen fattigdom, men han afstod den godvilligt til

Peder Christoffersen, der allerede døde i 1741. Så startede der en ny familie med en ægteskabskarrusel,

hvor konerne var det centrale led.

Jeppe Marcussen og Birthe Hansdatter var de nye fæstere. Hun var skomagerdatter fra Langebæk, og da han døde i 1750, blev hun gift med Anders Jacobsen Kock. Nu blev Kock-navnet brugt på gården igen. Birthe Hansdatter døde i 1771, og Anders Kock blev gift med Kirsten Nielsdatter fra Pilegård i Skovhuse. Nu var hun på gården århundredet ud med 4 ægteskaber. I 1779 blev hun gift med Lars Olsen Kock, i 1781med Lauritz Olufsen Kock og i 1800 med Peder Michelsen. Den sidste var den yngste af 29 børn, som Michel Geertsen Trave i Langebæk havde med 3 koner. Peder var 4 år gammel, da faderen døde. Michel havde haft sin gård i Langebæk i 51 år. Han blev hædret for sin flid med en prægtig, kongelig sølvmedalje som det bedste bondested i Vordingborg Amt. Peder havde en hård barndom med en hård moder, der havde været meget hård ved sin syge mand, bl.a. trak hun ham i håret.

Peder Michelsen var meget hård ved sin 17 år ældre kone, Kirsten Nielsdatter, og det endte da også med, at hun døde 2 år efter, at han havde giftet sig til gården i 1802, pint halvt ihjel. Han fik en ung kone, Karen Christensdatter fra Råbylille på Møn. Hun var lav af vækst og klain af bygning. Peder var høj af væxt, svære lemmer, mørke øjenbryn og et skummelt falsk udseende.

Selveje

Da Kronen i 1805 solgte gårdene under Petersgaard Hovedgaard, købte Peder Michelsen da også gården. Man sagde, at han fik hjælp til udbetalingen fra en jødisk handelsmand, der ofte overnattede på gården. Han havde vist slået ham ihjel og gravet ham ned på loen. Selv om rygtet havde verseret, blev han aldrig straffet for det.

Til gengæld fik han en bøde på 12 Rigsdaler(en ret stor bøde svarende til ca. 12.000 kroner)for at have taget tømmer i Petersgaards Skov uden at have fået udvist det til en ny firelænget gård, som han havde fået bygget i stedet for den gamle tolængede på hjemstedet. Han fik bøden i 1803, men flyttede den først ud i 1807. Det har vel været en helt ny gård han har fået.

Peder kunne ofte være ude og svire og gøre alarm, når han kom hjem. Kirsten måtte ofte søge op til naboen, og hun havde ofte beklaget sig til pastor Meldal over mandens hårde medfart; men bar det med tålmodighed.

I 1821 satte han datteren og gården til salg. Det kneb med at få nogen til at bide på krogen; men i 1824 kom der en dygtig ung bonde fra Mern, Engelbredt Andersen. Han købte gården og giftede sig med datteren Karen Kirstine Pedersdatter.

Nu var der kommet en dygtig ung bonde på toften. Han tog til Vordingborg og handlede med Meir Aron Goldschmidts far, der var jøde og fik gode priser for sit korn.

Peder Mikkelsen havde aldrig kunnet handle med Goldschmidt. Det havde måske sine grunde med hans forhold til jøder. Et andet problem var, at Peder ikke fik lov at bestemme så meget mere. Han kunne ikke tage til byen og handle mere og hvad værre var, at han ikke kunne komme ind til værtshuset ”Det skæve Hjørne” i Vordingborg mere og få sin brændevin.

Mordet på Engelbredt

Det endte da også med, at han en aften allerede et halvt år efter giftermålet listede sig bag efter svigersønnen med en økse, da denne skulle ud og se til et får, der skulle lemme. Han slog Engelbredt bag øret med øksen, og blodet strømmede ud fra dennes hoved. Begrundelsen var, at Engelbredt ikke undte ham en kop kaffe, eller det var nok nærmere en kop brændevin.

Engelbredt døde, og han blev ført hjem til sin familie i Mern, hvor han blev begravet med en meget stor ligtale af Pastor Monrad. Denne var ellers dødssyg af malaria efter at have været præst på Guldkysten efter Grundtvigs brødre, der begge var døde af malaria på Guldkysten.

Peder Mikkelsen blev dømt til døden. Han blev Halshugget på retterstedet i Ugledige og begravet på stedet. Hovedet blev sat på en stage. Hans kone Kirsten blev idømt 2 år i Stege Forbedringshus for meddelagtighed; men hun kom dog ud efter 1 år og blev gift igen.

Gården efter Engelbredt

Enken Karen Kirstine blev på gården og blev gift igen i 1827 med Mads Nielsen fra Viemose. Efter 3 år flyttede de til Viemose og overdrog gården til Adam Vilhelm Andersen. I 1848 er den delt i 2 gårde matr. nr. 19 a er overtaget Ole Hansen Stub. Niels Petersen har overtaget 19b på Skovstræde 23. Det blev senere Gotfredsen-familien.

Morten Kocks gamle gård var i 1862 overtaget af Hans Chr. Hansen.

Rasmus Hansen havde den i 1880. I 1912 overtog sønnen Rasmus Chr. Hansen den. Han var blevet gift med Helga. Gården blev på det tidspunkt kaldt for Miklenborg på grund af Peder Mikkelsens ugerning næsten 100 år tidligere. Naboerne kunne ikke forstå, at hun kunne tænke sig at blive kone på gården; men hun ville jo giftes med Rasmus, så det kunne ikke være så meget anderledes. Indgangspartiet til stuehuset blev ændret med en træskogang, så man kom en anden vej ind. Stuehuset havde kun 2 skorstene. Så blev man kaldt konen på gården; men Helga fik sin bror, der var tømrer til at sætte en 3. skorsten op af træ, så Helga kunne kalde sig ”frue”. Det måtte man nemlig, når man havde 3 skorstene på stuehuset.

Inga og Svend Aa. Hansen havde gården 1953-91. Inga havde ikke behov for at være frue, så da de fik nyt tag på stuehuset, fjernede de træskorstenen, og Inga blev dermed kone på gården. Da Svend Aa. døde i 1991 fortsatte Inga med gården til 1997, hvor den blev købt af Freddy og Runa Christensen.

navnebaby.dk

I 2011 bliver den overtaget og opdelt i 2 husstande: Daniel Bruun +Kristian Dankelev og Kristians kæreste Pia Rikke Printzen-Kiertzner. Daniel er uddannet i shipping i A.P. Møller Mærsk; men driver i dag sin egen virksomhed: navnebaby.dk. Det er baby artikler med navne på.

Kristian arbejder som ambulancebehandler i Region Sjælland. Pia er uddannet sygeplejerske og arbejder indenfor hjemmeplejen. Formålet med købet af ejendommen er at rejse skov, få et mindre hestehold, drive husmandsjagt og blive selvforsynende med egne grøntsager.

Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Holger Munks notater og Gunnar Kirchheiner Johansens notater som kilde.

19 a