I 1809 sad Arvefæster Ludvig Bjørn på en gård i Røstofte, som han selv kaldte Røstoftegård. Det er den der i dag hedder Bjørnegård.
dette år døde hans kone, og i 1810 skiftede han med sine voksne børn. Gårdens værdi blev ansat til 3966 rdl. Den var på 7 tdr. hartkorn og havde ret store bygninger.
Kun 5 år senere dør Ludvig selv, og der bliver igen lavet skifteforretning i foråret 1815. De gode mænd sognefoged Gregorius Hansen af Tolstrup og gårdmand Peter Iversen var vurderingsmænd, og de sætter nu gårdens værdi til 25.000 rdl.
Forklaringen på den utrolige stigning viser sig at være, at der under krigen med englænderne, efter deres bombardement af København, kom en kraftig inflation med mange forskellige følger.
En tønde rug, der i 1807 kostede 6 rdl. og 4 mark, kom til at koste 15 rdl. og 4 mark i 1811 og 131 rdl. i 1813.
Ludvigs enke måtte give de andre arvinger en obligation på 14.000 rdl. for gården, men hun beholdt den ikke længe.
Selv om hun havde fået en god mand igen (hvad hun ikke gjorde), havde det været håbløst at forrente gælden, eftersom priserne på landbrugsprodukter faldt drastisk i 1818.
mange fæstere, der i andre landsbyer købte til selveje i 1814, finder man senere som fæstere igen.
Der var ingen kapital efter Ludvig Bjørn. Ved hans kones død havde han som en solid, lidt konservativ mand en bankbeholdning, men den var væk da han selv dør.
I hans Chatol ligger et dokument der kaldes ”reculotion angående beskæringen af hans kapital rigsbankpenge”. Det papir må hentyde til, at der i 1813 var en statsbankerot, som medførte, at værdien af alle pengesedler og statsobligationer faldt øjeblikkelig. Nogle fortæller, det skulle være til 1/6 af værdien. Derved mister Ludvig sine midler.
Der har også været mange andre på egnen, der var ramt af denne krise for landbruget, som f.eks. Købmand Worm, idet Ludvig vist leverede korn til ham, og selv købte varer der. Der blev mellem de to skrevet og kvitteret for 3-4000 rdl. ad gangen i 1813 og 1814.
Worm havde overtaget den tidligere købmand Hansteens ejendom på hjørnet af Adelgade og Torvestræde.
Det var nok Oprindeligt en god forretning, men i 1818 begærede en kendt københavnsk grosserer gennem sin søn, der var forvalter på Nysø, at der skulle foretages tvangsauktion over Worms ejendomme og varelager for 50.000 rdl.
Worm havde anbragt midler i forskellige udlejningsejendomme i Præstø, som nu kom på tvangsauktion. I 1823 var han dog kommet så meget på fode igen, at han kunne købe nogle af ejendommene tilbage.