Små historier fra Mern Sogn

I 1940erne var der på Tågebyvej 6 et æblemosteri drevet af tidligere mejeribestyrer, Dalsgård. Arbejdskraften fik han fra Oringe, hvor patienterne så meget som muligt skulle ud i det virkelige liv. Dalsgård kom kørende med nedfaldsfrugt fra forskellige gårde i Mern. De lå i kasser og hans ejendom var totalt tildækket med dem.  En ekstra indtægt fik han fra den daværende populære skuespiller, Peter Malberg, som boede til leje der om sommeren.

O. D. Lütgen, præst i Mern, indberetter til Landhusholdningselskabet i 1839 om erhvervslivet i hele Gl. Prøstø Amt. For at kunne gøre det ridder han rundt i hele Amtet. Om ÆBLEHØSTEN skriver han, at det er synd og skam, at så megen frugt, SOM LIGGER RUNDT OMKRING PÅ JORDEN, går til spilde. O. D. Lütken udtrykker ønske om, at der på egnen skal oprettes én eller flere ciderfabrikanter og frugt tørrere. Og hvad ser vi i dag? Lokale produkter fra nedfalden frugt er i høj kurs.

Høkermargrethe

Høkermargrethe drev en lille høkerbutik i Sandvig i midten af 1900-tallet. Hun fik sine varer fra storkøbmændene i Præstø, og derfor var der begrænsninger på, hvad hun kunne sælge i sin høkerbutik. Hun var underlagt de større forretninger i Præstø! Kun beskedne dagligvarer udgik fra hendes butik, og fx luksusvarer som risengryn og små søm til at forsåle sko med var forbeholdt de større købmænd i Præstø. Byggryn, som var hverdagskost i alle hjem, måtte hun sælge. Høkerbutikken lå på Nordvej i Sandvig, og huset ligger der endnu.
Hun var datter af Høker Peter Jensen og hustru Karen Madsen.

Skrevet af Thomas Nielsen, Mern

1851 – HUNDE I MERN PRÆSTEGÅRD

Andrew Hamilton, gæst i Mern præstegård hos pastor Peder Rørdam, fortæller i sine erindringer: ”Seksten måneder på de danske øer” blandt andet om præstegårdens 2 hunde: ”Den ene var en STOR hund – som en Skt. Bernhard – og den hed HUMLE. Når som helst jeg rakte min hånd frem mod den, viste den tænder og gøede faretruende. Med tiden blev vi nogenlunde gode venner. Den anden hund, NINA, en lille uformelig og overfodret terrier, var venligheden selv og placerede straks sine forpoter på mit knæ. – HUMLE var en formidabel vagthund, MEN i løbet af dagen tillod den enhver BONDE og enhver vandrende TIGGER at komme til køkkendøren. Derimod gøede den af alle FORNEMME FOLK, unge som gamle, og bed dem endda!

Med NINA var det stik modsat! Den var fuldstændig aristokratisk. Alle, som henvendte sig i præstegården og var klædt i FINT TØJ, blev modtaget med glæde og ikke det mindste bjæf! Til gengæld tillod den ikke de mennesker, der kom i BONDETØJ OG LASER at komme ind i præstegården.  – Det udløste et sandt raseri hos NINA, som næsten ikke var til at stoppe.

– Ja, hundene har vist ikke forandret sig siden midten af 1800-tallet….

Thomas Nielsen. – Kilde: ”Sixteen  Months in the Danish Isles”

Ru kulsukker blomstrer lige nu i flotte blårøde farver. Den er 40-50 cm høj og ligner meget lægekulsukker. Under den spanske syge omkring 1920 blev der eksperimenteret med at bruge den som helende plante. En landmand i Mern havde også sået en hel mark til for at bruge Ru kulsukker som foder til sine dyr, og det har bevirket, at den i 2020 gror vildt på grøftekanter og i haver i det sydsjællandske. – Og lige nu har videnskaben på hele kloden fokus på at finde en vaccine, der kan bruges mod corona/covid-19. I Kina bruger de planter, som de har gjort i flere hundrede år, for at finde frem til en vaccine. – Vi håber det lykkes.

Thomas Nielsen

Kilde: Wikipedia og Viggo Nielsen
Læs mere på Wikipedia – åbner på ny side.

”Velkommen i den grønne lund” 1843

Denne sang er skrevet af Grundtvig til pastor Rørdam i Mern 23. juni 1843. Den skulle bruges til folkefesterne i Mern Hestehave. Grundtvig og Rørdam havde en rig brevveksling. – Erik Grip påstår, den er skrevet til mødet på Skamlingsbanken. Det er den ikke ifølge Rørdams og Grundtvigs breve! At Grundtvig her i denne sang hylder den enevældige konge er helt tydeligt, han skriver i vers 3. ”Vor konge er vor fuldtro ven, som guld hans ord må skattes”. Ved festen i Mern Hestehave, hvor sangen blev sunget, er der oprør fra folk, som ville have stemmeret. Gartneren fra Lilliendal, Ludvigsen, rejste sig i slutningen af festlighederne og råbte: ”Leve Constitutionen”! (Grundloven fik vi først 5 år senere). Men oprøret i Mern  Hestehave viser, at der var nye toner på vej for at få demokrati i store dele af befolkningen.  Oprøret betød, at der de næste 7 år ikke blev holdt folkefester. Da de startede op igen, blev det i anlægget i Sageby, (se stander i Sageby anlæg ved Mern å) og gdr. Lars Larsen stod for dem. Frederik VII blev som bekendt Grundlovens giver 5. juni 1849.

Kilde: H.F. Rørdam : ”Peter Rørdam I”