Langebæk Præstegård

Danmark set fra luften 1949

Danmark set fra luften 1936

                                                 Langebæk Præstegård                                            

Har den altid ligget i Langebæk? Og hvorfor ligger den ikke ved Kalvehave Kirke?

Den lå der i hvert fald i 1696. Det år startede man med kirkebogen for Kalvehave Sogn – eller Kallehave Sogn, som det hed indtil 1933. Den har sandsynligvis også ligget der før Reformationen i 1536.

I 1696 blev Rasmus Pedersen Horne præst i Kallehave med bopæl i Langebæk. Han havde et par børn der var født i Langebæk lige omkring 1700.

Præsten i 1630 – 1645 hed Anders Jacobsen Langebek. Han og hans 3 brødre var født i Langebæk daværende præstegård. Alle 4 blev præster, bl.a. broderen C. J. Langebek i Jungshoved Kirke. Faderen Jacob Andersen var præst i Kallehave 1590 – 1630. Han havde været i Wittenberg 1584. Han er stamfader til Langebekfamilien.

Fra 1729 til 1758 hed præsten Peder Frederiksen Busck. Hans første kone hed Birgitta og den anden hed Maria. De er vist alle 3 blevet begravet i en krypt i Kalvehave Kirke, der blev fundet i 2017. Peder Busck skrev godt nok ikke i Kallehave Kirkebog i hvilken by børnene blev født i.

Han fik ellers 23 af slagsen med sine 2 koner. Men ca. halvdelen døde som børn. Han konkurrerede med Michel Trave på Travegården, der lå ved siden af præstegården på det tidspunkt, om at få flest børn. Da kone nr. 2 døde for dem begge, havde de fået hver 23 børn.

Michel Trave var på det tidspunkt 56 år. Han skyndte sig lidt med at få en kone på 20 år og fik det 24. barn inden præsten døde i 1758. Han kom op på 29 børn i alt.

Kalvehave Sogn var og er et stort sogn. Derfor er præsten placeret midt i sognet. Der kan muligvis have været et kapel i Stensby; men det er ikke bevist.

Til gengæld var kirkens administrator, degnen, placeret i Kallehave.

Den sidste degn i Kallehave var Jacob Gudenschwager. Han var degn 1785 – 1804. Degnens gård, Matr. Nr. 1a, lå på Ny Vordingborgvej 32.

Degnens opgaver var at være præstens medhjælper ved kirkelige handlinger. Han var kirketjener, løste præsten af ved dennes forfald, førte kirkebog og havde konfirmationsforberedelse. Han drev også landbrug.

Han havde noget jord ved gården, og skulle ved udskiftningen have jorden mellem Kalvehave Kirkegård og landevejen; men han døde inden udskiftningen blev gennemført.

Degnestillingen blev nok nedlagt ved hans død. I Ø. Egesborg blev stillingen som degn nedlagt ved degnens død i 1794. Den blev nok ændret til en graverstilling med hjælp fra sognets skoleholdere og nabopræsterne.

Gudenschwagers svigerfar, Peder Husum, havde været degn 1750 – 1783. Han blev begravet inde i Kalvehave kirke. Degnen Hans Hofmann havde ca. år 1700 bygget en ny degnebolig.

Normalt fik præstegården ved udskiftningen år 1800 matr.nr. 1a i den landsby, kirken lå i. I Kalvehave var det degnens gård, der fik matr.nr. 1a.

Præstegården fik matr.nr. 1a. i Langebæk. Pastor Christen A. Sandager (præst fra 1937 – 61) kæmpede indædt for at få lov til bruge navnet Kallehave sogn.

Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med kirkebøger, Wibergs Præstehistorie og Sjællands Stifts Degnehistorie som kilde.