Skolehistorie

Vi har i arkivet – også efter en tiltrængt oprydning – stadig mange spændende og interessante bøger og publikationer af mange forskellige slags. Jeg fandt forleden en bog udgivet af Historisk Samfund for Præstø Amt i 1950 som fortæller om Præstø amts skolehistorie indtil 1830. Skoleinspektør F. Vestergaard fra Kalvehave, som mange medlemmer af arkivet utvivlsomt stadig husker har skrevet nogle fremragende beretninger om skolevæsenet i Kalvehave sogn og om flere lokalområders historie. Denne bog supplerer Vestergaards historier, og jeg vil citere lidt fra bogen.

Bogen starter med en gennemgang af historien og udviklingen af den danske folkeskolen, som den er sket fra den tidligste start frem til 1950. Fra de første tiltag om at bibringe også almuen og de ikke så bogligt prægede mennesker på landet en vis viden. Ganske vist var det med henblik på at fremme kirken og kongens indflydelse. En stor del af ”undervisningen” var udenadslæren om remser bl.a. fra bibelen og , som nogen nok kan huske ”Den lille Katekismus”, som blev brugt i konfirmationsforberedelsen, som alle skulle igennem. Det var jo et krav, for at komme videre i tilværelsen.

Det var heller ikke studenterhuen, der trykkede de første lærere, der blev sendt ud på landet for at få børnene bibragt kundskaber. Det kunne være elever fra købstadens latinskoler eller tidligere soldater, da lønnen ikke var til at forsørge en familie. Der var ganske vist degne, der havde en vis grunduddannelse og som kunne supplere præsten med prædikener og andre kirkelige opgaver i hans fravær. Dvs. kunne noget latin og læse og skrive og besvare de administrative skrivelser, som kom ovenfra. Men de havde kun delvis og i mindre grad egentlig undervisning af børnene.

I 1720.erne kom der mere skred i opbygningen med Fr.d.4.s skoleforordning og dermed oprettelsen af Rytterskoler og alt det der, men det er tidligere beskrevet, ligeledes hvor vi finder de tidligere rytterskoler i området.

Her lidt om skolerne her i de tidligere sogne i Langebæk:

Kallehave sogn:

Viemose kgl. Skole. Student Antoni Meyer indledte skolegerningen i skolen fra 1724 til 5. maj 1756. En visitation af biskoppen fortæller, at forholdene var ikke helt tilfredsstillende. ” Læreren gjorde sit, men det smittede ikke helt af på eleverne”. !!

Steensby kgl. Skole. Student Niels Roedsted indledte her i 8. april 1728 i kun et års tid. Derefter var der et  rend af flere forskellige i en længere årrække. Én af lærerene får et noget uheldigt skudsmål, idet der står: ”han har været grov, udygtig, uværdig skoleholder, vankundig, doven, efterladen, modvillig og opsætsig imod mig. Skrevet af præsten efter en visitation.

Langebæk Ekstraskole: fra 1780 skiftende simple skoleholdere, så her var forholdene heller ikke for gode. Man havde en husmand, der læste med børnene på Langø. Det var jo før dæmningen.

Kallehave Skole: oprettes i 1807 og en student Halvor Severin Malling kaldes til skolen.

Det blev dog lidt forsinket, da boligforholdene først skulle bringes i orden.

Mern sogn:

Mern Skole: opførtes i 1725 med midlertidig skoleholder B. Lind. Forholdene var vist ikke helt efter planen. Citater: ungdommen befandtes slet, uøvet, vidste intet, ikkun at læse op. Skoleholderen fik klage over skældsord og slagsmål og drukkenskab !!!

Sandvig Ekstraskole: en vanfør men durabel honnet (velegnet) person Lars Pedersen Kruse holdt skole her 1768 til 1795.

Kindvis Ekstraskole: Ustuderede Ole Abrahamsen holdt skole fra 1737

Øster Egesborg sogn:

Øster Egesborg kgl. Skole: 1747 blev skoleholderen Troels Jensen Karleby grebet med vildt skudt i kongens vildtbane og sat i Vordingborg Taarn. Han blev  derudover  karakteriseret som eenfoldig og uordentlig. Men forældrene var var dog også ret så genstridige og uvillige ved at lade børnene komme i skole og il konformationsforberedelserne.

Skovhuse Skole: oprettes i 1737 og fungerede lidt sporadisk med skiftende skoleholdere aflønnet af bønderne. I 1787 f.eks. en gammel kone, der underviste

Som her søgt beskrevet var forholdene meget varierende i skolevæsenet i området, og sikkert ikke lige så sløjt, som man kunne få indtryk af. Det hang selvfølgelig også ammen med en vis uvilje mod at skulle afgive den arbejdskraft som børnene og ikke mindst tjenestefolkene udgjorde, selv om skolegangen var ”hverandendags” og med lange ferieperioder.

Geert A. Nielsen
Arkivleder