Færgerute Bahl – Nyord

Grosserer Aage Dahl havde, sammen med møbelhandler Johannes Linde og andre ’tilflyttere’ fra København, købt nogle gårde på Nyord. De besad tilsammen 5 af gårdene på øen, og samlet set – Avisen skriver 300 tønder land, men ret beset var det højst 40 – 50 tdl. jord, hvor der kan bygges sommerhuse – resten af deres jord var eng-jord.

Den grundlæggende ide gik ud på at udstykke jorden på Nyord til sommerhusgrunde, hvorfor der var brug for en færgeforbindelse mellem Sjælland og Nyord, så folk kunne komme til og fra øen. Man forsøgte hovedsagelig at appellere til købere/lejere fra København, der efter krigen havde fået penge mellem hænderne og begyndte at søge ud på landet.

Matrikelkort over Nyord. De grønne områder viser hvor sommerhusene kunne komme til at ligge

Planerne om en bro fra Ulvshale til Nyord var allerede kendt i 1962/1963, men hvornår der kom realiteter bag planerne, kendte ingen på dette tidspunkt.

Nyord:
Dahl søgte ”Vandbygningsvæsenet” om tilladelse til at ”lave et nyt slæbested udvendig på vest-molen til brug for bil- og kreaturtransport mellem Nyord og Sjælland”.:

”Af andragendet fremgår, at gårdejer Dahl påregner at oprette en færgeforbindelse imellem Ballestrand på Sjælland (ca. 5 km nord for Kalvehave) og Nyord havn med et fartøj (landgangsfartøj), der kun kræver en passende skrå strandbred eller et slæbested for landsætning af biler og kreaturer”.

Ansøgningen blev imødekommet, dog med forbehold for, at foreningen ’Nyord Havn’ ville tillade trafik fra selve slæbestedet og videre ad havnen. Jorden tilhørte nemlig havnen, så tiltrædelsen var nødvendig. Tilladelsen kom på vegne af bestyrelsen af fisker Knud Jacobsen, efter et ’ekstra møde’ den 18. maj 1963 hvorefter man kunne lande køretøjer og kreaturer på Nyord.

Tegning:       

Man havde til anlægsarbejdet fået en lastbil og en gravemaskine sejlet over på øen. Man hentede jord, til opfyldning, ved landfæstet fra et sted nær øens kirkegård, som ligger uden for byen. Gravemaskinen og lastbilen blev på øen efter brug.

Balle Havn:
Færgestedet på Sjælland havde dog den forhindring, at stranden ved Balle havn var fredet. Men Dahl havde været smart, for da han søgte om (og fik) tilladelsen til at lave slæbestedet på Nyord, havde han tilføjet: at ”ruten skulle gå fra Nyord og lande ved Ballestrand”. Det betød, at da man bemærkede, at der ikke var en tilladelse anført til anlægget ved Balle havn, så faldt sagen på grund af ordlyden af ansøgningen til Nyord havn.

Færgen ’Bahl’ skulle bruge 1,5 meter vand for at holde sig flydende, og det var der ikke på stranden ved Balle havn. Så Aage Dahl allierede sig med entreprenør Albert Nøhr Nielsen fra Kalvehave, til at uddybe en rende på godt og vel 100 meter. (”Dahls Kanal”) som man sagde dengang – og nogen endda endnu.

Vinteren 1962-1963 var ualmindelig lang og meget kold. Fra den 17. december 1962 og to en halv måned frem, var temperaturen ikke over frysepunktet. Nøhr Nielsen slog til i januar 1963 og kørte sin 8 tons tunge gravemaskine ud på den bundfrosne is og gravede materialet op, hvorefter han skubbede jorden ind på land med en dozer. Smart at bruge isen, da opgaven ellers kunne blive meget svær at løse.
Jorden blev bl.a. skubbet op til et ’dige’ mellem færgestedet og den gamle havn, og dét kom der senere en fredningssag ud af.

Det er Nøhr Nielsen i midten

Færgen:
Grosserer Aage Dahl, ’Nyordgaard’ havde købt en tysk flodpram med navnet ”Ems” som fik en mindre ombygning, den fik monteret en broklap, så den var tilpasset forholdene og fik navnet ”Bahl”. Stavemåden ”Bahl” stammer fra den gamle stavemåde af stedet, hvilket i øvrigt bedre stemmer overens med udtalen. (På vores egn har vi mange stednavne med dobbelt bogstaver såsom: ”Balle” ”Damme” ”Stamme Nakke” og andre, som alle udtales med eet bogstav).

Billede fra artikel i Aktuelt 1963

Færgen er en ombygget ’kuf’ – som er en fladbundet nederlandsk skibstype, der er bred til begge sider. Meget velegnet til brug i kystnære farvande.

 

 

 

 

 

Befolkningen på Nyord:
Den 27. august 1962 kommer dagbladet Aktuelt på besøg på Nyord. Det kom der en artikel ud af, der hed: ”Øen, der er bange”. Artiklen fortæller bl.a. om frygten for fremtiden. ”Det, man er betænkelig ved, taler om, og som alle herovre vil slås for, er øens fred. Nok vil man gerne have turister, men i form af feriegæster, som kan indlogere sig privat og nyde den dejlige, mange steder helt uberørte natur. Derimod vil man ikke have ’halløj og gøgl’. Man tror nemlig, at de nye jordbesiddere på øen agter at udstykke den til sommerhusbebyggelse, og at der er kroplaner og meget andet i kølvandet”. En konstatering fra journalisten: ”Noorbo’erne er nemlig slægtsstolte folk med traditioner”.

”Nogen fast rutefart venter den lokale befolkning ikke, man kan faa etableret…” stod der at læse i ’Information’ den 10. juli 1962. ”Trafikken til øen sorterer under Præstø Amts Færgevæsen, og Præstø Amt arbejder i øvrigt sammen med lokale sogneraad med dæmnings- og broplaner”. ”Færgefart med personoverførsel venter de isolerede ø-boere foreløbig ikke at faa ud af det nye initiativ af en udefra kommende Nyord-bo”.

Sognerådsformand Hother Nielsen kunne dog oplyse, at Nyord er fredet og at planer om sommerhusbyggeri på forhånd er dødsdømte.

Dét stoppede dog ikke Aage Dahl – det skulle afprøves!

Berlinske Tidende 19. april 1963

Vordingborg Dagblad 28. maj 1963

 

 

 

 

 

 

Og færgeruten kommer rigtignok i gang den sommer. Noorbo’erne bliver dog aldrig rigtig glade for, at der kom til at køre ’luksusbiler’ rundt i den lille bys gader. De nye gårdejere kørte rundt i ’Jeeps’ og skabte en del uro.
Tilladelserne til udstykningerne kom aldrig i hus, færgeafgangene blev færre og færre for til sidst at stoppe sommeren 1964. Den 23. august 1968 åbnede broen mellem Nyord og stenminerne ved Ulvshale.
Den lille by ’Nyord’ er den dag i dag lukket for al uvedkommende automobilkørsel.

Færgen blev efterfølgende, i juli 1964, solgt til direktør Ib Junggaard, Fænø i Lillebælt. Færgen skiftede navn til ’Fænø’ og skulle ikke bruges til almindelig person og biloverfart, men til driften af øens landbrugs- og skovbrugsproduktion.  

Fotograf: Allan Simonsen i 1965. Foto: Vejle Stadsarkiv

Skrevet af Jens Neumann med Rigsarkivet, Information, Vordingborg Dagblad, Dagbladet Aktuelt, Middelfart Venstreblad, Vejle Stadsarkiv, Martin Bo Nørregård samt nulevende vidner fra Nyord og Balle havn, som kilde