Skovfogedboligen, Skovhuse

Skovfogedstedet, Skovhusegade 25, Langebæk ejes af J. Borgsted Hansen

Skovfogedstedet

Det har matr.nr. 43 e i Skovhuse

I 1810 var Jens Jensen blevet skovfoged i den 500 tønderland store Skovhuseskov. Skovfogeden havde ellers boet på Skovhusegade 32; men nu skulle der bygges et rigtigt skovfogedsted i skovkanten. Det blev bygget på Skovhusegade 25.

Peder Madsen på Rønholm i Bakkebølle havde købt nabogården Kildegården, der på det tidspunkt lå inde i Bakkebølle i nærheden af Bakkebøllestenens nuværende placering. Da den nu skulle rives ned købte Jens Jensen og Grev Knuth tømmeret til at opføre Skovfogedstedet.

Da det blev trange tider, – Statsbankerotten nærmede sig-, solgte Peder Madsen Kildegården igen og der måtte opføres en ny gård ude på marken på Mønsvej 126. Tømmeret var flyttet til Skovhuseskoven.

Ved det nye skovfogedsted blev plantet et egetræ godt en meter fra huset. Det skulle, når det blev større, skærme huset mod lynnedslag. Egetræet står der endnu 200 år efter.

Jens Jensen var skovfoged lige til sin død i 1858. Hans enke Sofie Magdalene Jensen fortsatte som skovfoged i hans navn. Hun havde en voksen datter og søn hjemme.

Både i 1834,1840 og i 1850 var der ansat en garversvend på stedet. Ja i 1850 var der endda 2, da hans ældste søn af første ægteskab også var ansat som garversvend. Så det er et håndværk, der har været udøvet meget på stedet. Der var også et lille landbrug.

I 1873 blev hun afløst af min oldefar Søren Hansen. Søren havde været tjener på Lilliendal i mere end 3 år. Hans kone min oldemor Johanne Marie Frederikke havde været kammerpige i 13 år hos enkegrevinden på Østergaard, Lucie von Buchwald Knuth. Grevinden havde et palæ på Harsdorffs Alle, Frederiksberg, hvor hun havde bolig om vinteren. Johanne Frederikke var også med på Frederiksberg, og hun og Søren blev gift i Frederiksberg Kirke. De fik møbler og andre fornemme bryllupsgaver af grevinden. Johanne Frederikke døde allerede i 1891.

De havde børnene Ellen Frederikke og Hans Vilhelm (han tog i 1905 navnet Egesø og blev skovfoged i Klosteris Hus i Hornbæk).

Min farmor, Ellen Frederikke, holdt hus for sin far til han døde af et slagtilfælde i skoven i 1896. Min farmor og farfar, Peder Nielsen, tog så op til greven og søgte stillingen som det nye skovfogedpar. Peder havde været fodermester og mejeribestyrer på Lilliendal. Greven spurgte, om hans forudsætninger for at blive skovfoged. –  Jo, Han kendte da skovfogedens datter. – Han fik stillingen.

Han drev også det tilhørende landbrug. Der var i 1905 12 køer på ejendommen. Det var den største besætning, der leverede mælk til Stensved Mejeri.

Min far, Otto Nielsen, vogtede køer i skoven, da han var 6 år gammel. Han fik et ur, så han kunne komme hjem med køerne i rette tid. Skovarbejderne løste ham af når han skulle hente brændevin til dem. Brændevinen var ”fattigmands glæde” og kostede 25 øre pr. flaske, sandsynligvis ¼ liter. De var nødt til at få en ny forsyning hver dag, da de ellers ikke kunne holde hus med den.

Min farbror Holger (bopæl senere Pottemagergården i Snekkersten) overtog stillingen som vogterdreng for køerne. Han skulle altid have en stor madpakke med, da grevebørnene Ulrik og Torben altid var meget sultne og skulle have del i madpakken.

Da min farfar Peter Nielsen blev syg af vatersot, kom min far hjem og hjalp min farmor Ellen Frederikke med at styre skoven og landbruget. Da min farfar døde i 1926 blev min far Otto Nielsen skovfoged i godt et år. Men så skulle de have en forstuddannet skovfoged og far, der var landbrugsuddannet blev forpagter på Tolstrupgården under Lilliendal i 40 år.

Gustav K. Hansen blev skovfoged og skytte i 1928. Men han blev jagtkonsulent og måtte flytte til Vådebjerghus ved Stensved. Han havde startet nogle årlige skovfester i skoven. Dem flyttede han med til Vådebjergskoven ved Vådebjerghus.

I 1932 blev Niels Peder Jensen skovfoged og i 1935 Frederik Petersen. Hans søn Hans var ansat og passede landbruget. I 1969 standsede han. Det gjorde skovrider Quist også. Så blev de 2 stillinger slået sammen. Den forstuddannede skovfoged Vilsdahl blev ansat med bopæl på Adamsminde.

Skovfogedstedet blev solgt. I 1972 var styrmand Jens Aarup Hansen og Grethe H. flyttet ind på det. De havde heste; men ikke ret meget af jorden. Det andet blev plantet til, først med pyntegrønt, senere med juletræer.

1987 solgte de til H. Eskesen, der i 1997 solgte til J. Paris.

2001 til Per Jacobi

Fra november 2003: Anne Dorthe og Jørgen Borgsted. Anne Dorthe arbejder på Solhøj Plejehjem i Mern. Jørgen har etableret værksted i udlængen og lager på 1. sal. Han driver virksomhed herfra. De har sønnerne Lars og Anders. A. Dorthe kommer fra Odense og Jørgen fra Præstø. De har boet på egnen i 35 år.

De har renoveret en del på ejendommen og planlægger en større renovering i 2017. De vil modernisere og energioptimere ejendommen med respekt for husets historie. I stuen er der døre og gerekter, der også var der for 100 år siden, hvilket fremgår af et gammelt billede. Dørhåndtaget er også det samme.

Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med ”Gårdene i Bakkebølle” og Lilliendals afgiftsprotokoller samt FT. som kilde.