Julegrisen – en god historie

Historien om en julegris.

Historien er fra Kalvehaveområdet.
For år tilbage var det, som bekendt, skik og brug, at hver
familie opfødte en husholdningsgris, som skulle slagtes
inden jul. Man købte en lille gris hos en gårdmand og fodrede
den så selv op.
Tre mænd havde bestilt en gris hos den samme gårdmand.
Man aftalte, hvilken aften grisene skulle afhentes, og
gårdmanden – lad os kalde ham M – inviterede på en bid brød
og en dram. Så skulle man bagefter have et slag kort.
De tre købere – A., P., og C. kom som aftalt, men A kunne ikke
blive væk så længe, da hans kone var syg og sengeliggende,
så han fik sin gris i sækken og gik hjem med den.
C. og P. og gårdmanden fik sig en sjavs og mange kaffeknægte
i løbet af aftenen, og hverken C. eller P. var helt driftsikre,
da de langt om længe brød op og traskede hjemad med hver
en gris i sækken.
C. skulle mod syd, P. mod nord, men sidstnævnte skulle på vejen
hjem passere huset, hvor A. boede.
Nået så langt, besluttede han at tage et lille pust, og hvordan
det nu gik til, om han fik klemt grisen eller hvad – pludselig
stak dyret i et hvin, der kunne høres langt væk.
A’s kone vågnede ved det græsselige hyl: – Skynd dig at komme
ud, der er nogen, som er ved at stjæle vores gris, råbte hun.
A. var ikke sen til at komme ud af sengen, men bukser var der
ikke tid til at tage på. Fødderne i et par træsko og så ud
efter tyven.
Han løb efter lyden og dukkede pludselig op foran P., der
ved lyden af træskotramp og det uhyggelige syn af gespenstet
i det hvide, flagrende gevandt, skyndsomt tog benene på nakken
og lod sæk og gris i stikken.
Velfornøjet med at have forpurret det grimme anslag, satte
A. ”sin” gris i hus og kravlede til sengs, medens P.
ved hjemkomsten fik travlt med at forklare konen om sin
uhyggelige oplevelse:
– Grisen tog selve den ”skinbarlige” fra mig ude ved skoven
– bare, fordi jeg gik der mellem kl.12 og 1 !
Dagen efter kom opklaringen naturligvis, da A. opdagede, at
han havde to grise gående.

Et julekort til Villy Hansen ca. 1955