Efterlysning!

E F T E R L Y S N I N G:
Langebæk arkiv har fået en forespørgsel på dette billede. Et billede, som er fundet i familiens gemmer.

Manden der står bagerst kunne ligne Peter Larsen Ellehammer (1845-1923), men han boede på Ellehammergården i Bakkebølle Fredskov og spørgeren kan ikke se hvilken relation han skulle have til bygningen på billedet.

Det kunne måske derfor være hans far Lars Hansen Ellehammer (1810-1869).
Han arbejdede som helt ung på Liliendal Gods. Senere boede han med sin familie i lejlighed i Petersværft (ca. 1835- ca. 1844) hvorefter han byggede Ellehammergården og flyttede dertil.

Spørgeren spørger til, om billedet kan være fra Liliendal, Petersværft eller Petersgård.
Det tyder det ikke på.

Der er med håndskrift skrevet “Gjorslev, Söeholm, Erikstrup” på bagsiden af billedet, men ifølge Stevns Lokalhistoriske Arkiv, kan det ikke være taget nogen af de 3 steder.
Men Peter Brønnum Scavenius, som ejede Petersgård fra 1866 ejede jo også Gjorslev Gods og Erikstrup og Søholm….

Dateringen må være 1880-1910. Kunne bygningen i baggrunden være en fabriksbygning?
Vi modtager meget gerne jeres kommentarer.

Venlig hilsen
Langebæk Lokalhistoriske Arkiv

 

 

Om admin

Arkivet blev stiftet 01.11.1979 af Svend Aage Nielsen, Jens Jensen m.fl.
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.