Tegnet af Ellen Vallentin 2007 – Copyright
Gården på Skovhusegade nr. 27 mellem Stensved og Langebæk. Den ejes af Marianne og John Jensen.
Den har ikke noget navn; men er på et tidspunkt kaldt Bakkegården. Den har nr. 8 i 1844-matriklen.
Da svenskekrigene slutter i 1660 fæster Hemming Hansen fra Mern gården. Han har aldrig boet på gården, men lod broderen Ole Hansen, også fra Mern, flytte ind på den. Ole Hansen har fået tildelt en ødegård i Stensby. Han er ikke meget for at gå i gang med den forfaldne gård i Stensby; men får endelig lov til at fæste gården i Skovhuse. Broderen fæster et hus i Skovhuse og ernærer sig som skrædder.
Ole Hansen bliver gift med Kirsten Pedersdatter fra Eskebjerggården, det nuværende Adamsminde.
De får 3 sønner og 1 datter. Hans Olsen og Jacob Olsen bliver gårdmænd i Skovhuse. Laurs Olsen bliver gårdmand i Dyrlev, og datteren Merethe Olsdatter bliver gift med Gregorius Hansen på Tolstrupgården.
I begyndelsen af 1700-tallet bliver Ole Hansen gift 2. gang med Anne Hemmingsdatter. Han var oppe i 60-ernel; men nåede alligevel at få 6 børn i sidste ægteskab.
Sønnen Jens Olsen overtog gården ved Ole Hansens død i 1727. 2 sønner, Hemming og Anders, blev gårdmænd i Bakkebølle. Niels Olsen afløste halvbroderen Hans Olsen, og døtrene Johanne og Kirsten blev gårdmandskoner i Skuderup (Lilliendal).
Det var faktisk kun en lille gård, Ole Hansen havde; men han var ret velhavende. Han havde en stor frugthave; som kan være forklaringen på hans velstand. De ”eksporterede” æbler til København bl.a. via Staureby Havn.
Jens Olsen dør allerede i 1740, 33 år gammel. Gården havde nr. 9 i 1688-matriklen.
På bakken ved siden af Jens Olsens gård lå på det tidspunkt en anden lille gård, nr. 10. Jens Christoffersen fæstede den fra 1654 til 1709. Han var gift 4 gange.1709 overtog Peder Pedersen fæstet. I 1719 hedder fæsteren Morten Pedersen. Han havde stadig gården i 1739.
De 2 gårde nr. 9 og nr.10 var begge ejet af Københavns Hospital. Hospitalet skulle have indtægterne af afgifterne på samme måde, som de havde andre gårde rundt om på Sjælland. I 1760 skete den store katastrofe: begge gårde brændte; men hospitalet havde kun brug for indtægter. Nu skulle der pludselig bruges penge til opførelsen af nye gårde, så der blev kun opført 1 gård, og Kongens kasse på Ryttergodset har sikkert måttet træde til, for at få genopført gården.
Rasmus Jørgensen, der havde haft nr.9 siden 1740, fortsatte som fæster sammen med Jens Olsens enke, som han bliver gift med. Han havde den endnu i 1771. Men i 1774 da ryttergodset nedlægges, og Lilliendal oprettes, er det sønnen, Jens Rasmussen, der er fæster. Han er gift med Maren Hansdatter, og i 1786 da han dør, overtager Anders Rasmussen både enken og gården. Jens Rasmussen havde 5 børn; men det er Anders Rasmussens datter Marie Rasmusdatter og svigersønnen Hemming Jørgensen, der overtager fæstet i 1826, og sønnen Hans Hemmingsen fortsætter i 1857. Han har den i 49 år til 1906.
I 1916 havde Jørgen Nielsen købt den til selveje, og han sælger den i 1929 til Martin Johansen.
I 1947 bytter Martin Johannesen (jfr. Kirkebogen) med Kaj Nielsen fra Kræmmervænge, der er en forpagtergård under Lilliendal.
Kaj Nielsen sælger gården i 1964 til sønnen Conny Nielsen, der har den i 40 år til 2004, hvor Carsten Pihl køber den. Han beholder det meste af jorden, og videresælger straks
gården med 4 ha til Marianne og John Jensen. De bor på ejendommen og holder et par heste, og resten forpagtes ud. Ellers er der ingen landbrugsaktiviteter på ejendommen.
Vagn B. Nielsen har skrevet historien med Holger Munks notater og Liliendahls afgiftsprotokol som kilde.