Mæslinger og skarlagensfeber var voldsomme sygdomme i 1800-tallet.
Begge dele var flere gange en forlængelse af malariatilfældene. Der var mange tilfælde af malaria i Sydsjælland og Lolland-Falster i 1831. Det er beskrevet meget indgående af pastor Lütken i Mern i bogen om det daværende Præstø Amt i 1839. Desværre vidste man ikke, at det var malaria på det tidspunkt. ´Man kaldte det alt muligt andet.
Lütken beskrev, hvordan det gik i Mern sogn 1801-37. De første 5 år døde der 13 i snit. 1806 fordobledes det, for at modereres et par år.
Her er hans optælling 1808 til 1837:
| 1808″: 16 | 1818″:18 | 1828: 27 Typhus |
| 1809″: 29 | 1819″: 16 | 1829″: 45 Ondartet koldfeber |
| 1810″: 32 | 1820″: 9 | 1830″: Dyrtid og Brødmangel |
| 1811″: 19 | 1821″: 34 Skarlagenfeber | 1831″: Kolera |
| 1812″: 22 | 1822″: 22 | 1832″: Dens efterveer |
| 1813″: 25 | 1823″: 16 | 1833″: 26 |
| 1814″: 27 | 1824″: 28 | 1834″: 38 Mæslinger + Malaria |
| 1815″: 17 | 1825″: 19 | 1835″: 36 Mæslinger |
| 1816″: 15 | 1826″: 19 | 1836″: 31 Børnekopper |
| 1817″: 14 | 1827″: 25 Typhus | 1837″: 14 |
Lütken skrev “formodentlig skarlagensfeber” i 1821.
Der døde mindst 14 af mæslinger i Mern i 1835. Typhus, koldfeber og kolera har med største sandsynlighed været malaria, men den blev der først sat navn på, efter at Lütken var død i 1865.
I Jungshoved var det meget værre. Først døde der i 1831/32 i alt 130 personer på 13 måneder (ca. 90% af malaria). Fra 20/4 – 25/5 1835 døde der på 35 dage 70 børn i alderen 3/4 år til 20 år.
Der døde også 2 damer på 36 år. Børnene var helt sikkert døde af mæslinger, da der det år var en omfattende mæslingeepidemi i Danmark. I Mern havde man også skrevet det i kirkebogen. Lütken skrev, at udover Jungshoved var sygdommene også slemme i Skibinge, Dalby og Herfølge sogne.
Pastor Lütken flyttede i 1841 til Nr. Ørslev på Falster. I Mern blev han afløst af pastor Rørdam.
I Nysted boede lægen Carl Adam Hansen. Han forskede meget i sygdommen malaria og dens følgesygdomme.
På Lolland-Falster kaldte man den Lollandske Feber. Halvdelen af befolkningen havde været syge af den, og 4% var døde af den.
Følgesygdommene efter malariaen var omfattende. Det gjaldt alle børnesygdommene, brystsyge (lungebetændelse) og hverandendagsfeber. Den sidste blev især behandlet med kinin tilstrækkelig mange gange. Her var Carl A. Hansen foregangsmand.
Børnekopper
Omkring år 1800 var man begyndt at vaccinere for kopper. Man kunne faktisk ikke blive konfirmeret uden, at man bevidnede, at man havde haft naturlige kopper, eller at man var vaccineret.
Lütken skriver: 5 søstre havde vidnet ved konfirmationen, at de havde haft naturlige kopper eller var blevet vaccineret, men der var kun en af dem, der var blevet det.
De boede i 1836 i 5 forskellige sogne. De 4, der havde vidnet falsk, blev meget syge af kopper. Den 5. slap selvfølgelig fri.
Hende, der boede i Mern, havde 8 børn, der alle var vaccineret. Børnene overlevede, men moderen døde. Hendes 3 søstre overlevede efter et strengt sygeleje. I Mern døde det år også 3 uvaccinerede børn.
Skarlagensfeber
Malariaen var slem i varme og fugtige somre. I Lütkens tabel var der 4 gange af dødstallet i 1806-24. Det fulgte meteorologisk Instituts temperaturstigninger, men er ikke registreret særlig godt. Men Carl A. Hansen og andre havde godt styr på perioden 1831-58.
1857/58 kom den 4. af de store malariaepidemier forbi. Den blev efterfulgt af skarlagensfeber. Der døde sandsynligvis over 40 børn i hvert af sognene: Mern, Allerslev, Skibinge og Jungshoved. I kirkebøgerne stod der skarlagensfeber ved de fleste af dem.
På Kullegården i Tjørnehoved havde de 5 børn. De havde lige været til begravelse med de mellemste af børnene. Da de kom hjem lå de 2 andre mellemste børn og var døde. Den ældste var 10 år og den yngste var et halvt år. Den yngste var født efter malariaen og var dermed ikke svækket.
Til gengæld var der ikke ret mange tilfælde af malaria og skarlagensfeber i Kalvehave og Ø. Egesborg sogen. De havde overdrevene på det høje Kulsbjerg. Kalvehave sogn havde skove ved kysterne. Omkring 1880 var difteritis en berygtet børnesygdom.
Man kan ikke forstå, at der er forældre, der i dag ikke vaccinerer deres børn for børnesygdomme. Især når der er mulighed for varmere og fugtigere klima, samt fare for Zikavirus og lignende.