Østergaard 1949
Danmark set fra luften
Østergård i Østergårdstræde ved Mern er i dag en efterskole; men den har i tidens løb levet en omtumlet tilværelse. Hovedbygningen er opført i 1859. De to sidefløje var herskabsstald og domistikfløj; men er nu undervisningslokaler.
I forbindelse med auktionen på Vordingborg Ryttergods i 1774 og udskiftningen, sker nogle mærkelige ting, og herved opstår Østergård ude på Sønder Merns andel af det store Stensved Overdrev, der strakte sig fra Østergård og helt til Nyråd ved Vordingborg.
I Sønder Mern blev 5 gårde nedlagt, og jorden blev tillagt Høfdingshus. Gård nr. 1 lå lidt øst for Ellerendegård, nr. 7 og 8 lå nord og syd for lægeboligen. Den nordligste måske der, hvor Ørslevvej går i dag. Nr. 9 og 10 lå i nærheden af børnehaven.
I Nørre Mern blev 2 forfaldne gårde nr. 8 og nr. 13 nedlagt. Den jord, som hørte hertil og lå på nordsiden af Mern Å, men syd for Mernvej, blev lagt til Høvdingsgaard. Da det var Lilliendaljord, fik Lilliendal tillagt lidt Mern-jord mellem Lilliendal og Østergårdstræde og til dels ligeledes Østergård.
Østergård var tilsyneladende ikke blevet bygget i 1787; men da der ikke var bygget nogen ladegård på Høvdingsgaard endnu, blev Østergård bygget som ladegård til denne. Forpagter Neergaard forpagtede både Lilliendal og Høvdingsgaard i 1792 med bopæl på Østergård; men ladefogeden Hans Nørager deltager som godsernes skifteforvalter fra 1796-1800 med bopæl på Østergård. I 1801 hedder ladefogeden Peter Nielsen med 6 tjenestefolk og 1 gift husmand på Østergård; men han var i 1810 blevet indsidder på Anders Eriksens gård i Sønder Mern.
I 1802 blev Østergård solgt til Frederik Adam Knuth, da han købte Lilliendal. Den blev til dels drevet sammen med denne. Peder Andkjær var ladefoged 1815 -17. Han overtager derefter Ågård i Stårby. I 1834 var Hans Hansen avlskarl med en hel del tjenestefolk.
I 1840 er Chr. Hartvig hollænderiforpagter, dvs. han har en kvægbesætning med eget mejeri. Lilliendal driver jorden, og i 1844 hedder Lilliendals og Østergårds ejer Christian Frederik Knuth. Forpagteren hedder Jørgen Jensen. Han har 7 børn og 11 tjenestefolk.
Chr. Fr. Knuth dør 1852; men står som ejer af Østergård til 1878, da den i 1858 bliver enkesæde for hans enke Lucie v. Buchwald (undertegnedes oldemor var pige hos hende i 13 år til hun blev skovfogedkone i Skovhuseskoven). I 1878 flytter hun til København, hvor hun dør i 1884.
Hendes barnebarn Christoffer Knuth har Østergård til 1897, hvor han overtager Lilliendal. Han var medlem af Amtsrådet for Præstø Amt og senere landstinget for de konservative, han lå meget til højre i de konservative. Han stemte mod 1915 grundloven. Han syntes nok ikke kvinderne skulle have valgret. Han var ellers glad for kvinder. Han stemte også imod Arvefæsteafløsningen, altså indførelsen af selvejet, hvilket Lilliendal først rigtigt indførte, da det blev lov. Han meldte sig i øvrigt ud af de konservative, da de ikke var konservative nok, men fortsatte dog i gruppen.
Han bliver boende på Østergård et par år, da der skal bygges om på Lilliendal. Men i 1906 har han fået en bestyrer, der hedder Niels Andersen, Og i hovedbygningen bor Rentier Agnes Reventlow, der er 40 år.
I 1910 overtager Christian Fr. Knuth Østergård som forpagter. Sønnerne Ulrik og Torben K. bliver født på Østergård og voksede op der. Deres store daglige fornøjelse var at komme ud i Skovhuseskoven og være med at vogte køer i skoven sammen med undertegnedes farbror og dele hans madpakke. Så den var nødt til at være stor.
På grund af lensafløsningen i 1922 bliver Lilliendal nødt til at oprette et vist antal parcellist steder, hvorfor blandt andet Østergård udstykkes. Arealet blev reduceret fra 87 ha til 2 ha. I 1912 var der oprettet 4 husmandssteder på 2 ha. De og de nye bliver forøget til ca. 11 ha.
Efter lensafløsningen køber Christopher Knuth sommerhus/helårshus i Wiesbaden.
I 1941 overtager Åndssvageforsorgen Østergård; men der er stadig malkekøer på gården. Oprindelig var der 50 malkekøer, så det er der måske stadig under krigen.
Fra 1942–1976 hedder forstanderparret Valborg og Thorvald Frederiksen. I 1992, da Østergårds daværende funktion er blevet til Bo og Naboskab, flytter den til Stårbyhus på den anden side af Mern.
Skrevet af Vagn Boberg Nilsen