Petersgaard

 

 

 

 

 

 

Petersgaard ved Kalvehave ejes af Anne Sophie Iuel.

Godset opstod i 1774, da Peter Johansen købte det som Gods nr. 12. Vordingborg Ryttergods blev delt i 12 godser, som blev solgt på auktion. Den hed først Kallehavegaard. Peter Johansen opkaldte den efter sig selv, og kaldte den Petersgaard. Der blev nedlagt 10 gårde for at skaffe jord nok til hovedgården.

Der var i 1710 en oberstløjtnant Hane, der havde en gård ved navn Kallehavegaard; men om den havde relation til Petersgaard vides ikke. I 1710 var det Prins Jørgens Gods, der var det administrative center for Sydsjælland, Vordingborg Amt. Oberstløjtnant Hane var en del af Rytterregimentet, der var i Sydsjælland på det tidspunkt. Regimentschefen hed oberst Numsen. Han residerede på Saltø og havde sin hovedstyrke i Næstved.

I 1715-19 etablerede Frederik den Fjerde Vordingborg Rytterregiment, med Vordingborg Slot som centrum. Det var en stor administrativ enhed med kongen som Godsejer; men med Rytteriet som det væsentligste. Men i perioden op til 1774 manglede kongen penge, hvorfor han solgte sit gods delt i 12 godser på auktion.

Peter Johansen var født i Stavreby i Jungshoved sogn som søn af en fattig indvandrerbonde fra Polen Johan Klabovsky. Han stak af fra stavnsbåndet og købte i 1749 frihedsbrev for 50 rigsdaler. Han var blevet en af Københavns store handelsmænd og skibsredere. Han havde faret verden viden om. Nu slog han sig ned som godsejer og værftsejer.

Peter Johansen byggede sin herregård på det nuværende sted med udsigt over Ulvsund 1776-80. Hovedbygningen blev opført af røde sten (senere malet hvid). Der opførtes en avlsgård af 3 lange stråtækte længer omsluttende en rummelig gårdsplads. Han oprettede skibsværftet mellem Langebæk og Stensby skove. Der var 80 ansatte på værftet; men det kneb med at få de uddannede skibsbyggere til at flytte fra København til Kallehave. Det var også svært for Peter Johansen at få varer og materialer frem til tiden på grund af tidens bureaukrati. Så der blev ikke bygget så mange skibe på værftet.

Han plantede flådeskov på indtaget agerjord. Men Peter Johansen døde i 1798 og Kronen tilbagekøbte Petersgaard. I 1801 var der 73 bønder og 117 husmænd, der forrettede hoveri til godset. I 1799 var der kommet nye regler med begrænsning af hoveriet. Nu kunne de i korn- og høhøsten højst blive kaldt på hoveri 3 dage om ugen, og højst 5 dage om ugen i øvrigt.

De 117 husmænd havde 996 hovdage årligt. Så kunne de i øvrigt være daglejere dels for godset og dels for bønderne. 2 hoveridage skulle bruges til at bære 16 tønder korn op på loftet pr. dag. Hver bonde skulle foretage 12 kornrejser til Vordingborg, Præstø eller Kallehave. 1 læs korn omfattede 3 tønder hvede eller 4 tønder havre.

Bønderne havde i 1801 mange frugttræer i haver, marker og skove. Det sammen med udnyttelsen af Hasselskoven, som bønderne altid havde haft som et privilegium, gjorde at de havde en god økonomi. Hasselkæppene blev solgt til stager til stråtagene og til tøndebånd.

Da kronen havde overtaget Petersgaard, gik den i gang med planerne om bøndergårdenes salg til brugerne. Det resulterede i at 60 gårde blev solgt til selveje i 1805, og i 1807 blev Hovedgården solgt til Jacob Benzon Resch.

 

Petersværft

Kronen beholdt skoven og Petersværft med skibsværft, hvor man var begyndt at bygge mindre kanonbåde og kanonjoller. Der havde været mange beskæftiget på Peter Johansens skibsværft. Der var 80 til rådighed da værftet startede. Der var 21 familier tilbage, da værftet stoppede. Der var 7 boliger tilbage i 1801. Nu begyndte man at bygge nye boliger bl. a. til officeren, der skulle lede projektet.

Dette hus, der blev kaldt officershuset står der endnu. Det er endda udvidet siden. Kanonbådene var svære at få bygget på grund af materialemangel, som skyldtes en lang isvinter. Men de var med til at gøre en forskel ikke mindst i farvandene omkring Storstrømmen, især da englænderne var sejlet bort med den danske flåde. Det blev da også nødvendigt at plante mere flådeskov. Men det tager sin tid med sådan en egeskov med at få den op i store træer til skibstømmer. For en halv snes år siden meddelte skovrideren Forsvarsministeriet, at nu var træerne klar til skibstømmeret. Det var imidlertid ikke aktuelt mere, da flådefartøjerne ikke var af egetræ mere.

I 1814 led skibsværftet igen en krank skæbne og blev nedlagt, da flådeledelsen ikke havde været i stand til at drive værftet. Danmark var året før gået statsbankerot, og det havde i det hele taget været svært at skaffe penge til lønninger. Der blev plantet skov på det areal, hvor værftet havde ligget.

I 1810 havde Peter Johansens barnebarn kaptajnløjtnant Christian Wulff overtaget Petersgaard men uden skovene, da de stadig var statsskove. Han var søn af søhelten Fr. C. Wulff. Der blev opført en ny ladegård og anlagt teglværk; men Christian Wulff fortsatte også sin militære karriere, og senere blev han medlem af stænderforsamlingen, datidens parlament.

Terkel Johansen, der var søn af Peter Johansen købte i 1805 gården Matrikel nr. 18 i Kallehave. Han havde allerede haft den i fæste af faderen før dennes død. Da han døde i 1824 overtog sønnen Peter Johansen den. Han var brændevinsbrænder i Køge. Den er senere blevet udstykket til nogle parcelliststeder.

Ejere af Petersgaard:

1774 – 1799:	Peter Johansen
1800 – 1807:	Kronen
1807 – 1810:	*Jacob Benzon Resch
1810 – 1837:	*Christian Wulff
1837 – 1849:	*Michael Fabritius Tengnagel
1849 – 1866:	Nanna Bilsted
1855 – 1863:	H.D.F. Feddersen
1866 – 1870:	Peder Brønnum Scavenius
1870 – 1875:	Etatsråd Ole Berendt Suhr
1876 – 1886:	Jørgen Peter Bech gift med Charlotte Suhr
1886 – 1938:	Ida Marie Suhr
1938 – 1957:	Jens Iuel (Krabbesholm)
1957 – 1972:	Knud Rudolf Iuel
1972 – 2016:	Peter Iuel
2016 –          :	Anne Sophie Iuel

 

Wulff solgte i 1837 Petersgaard til cand.jur. Michael Fabritius Tengnagel. Kostald og mejeri var i 1834 og i 1840 forpagtet ud til Joseph Jacob Hinchely, der havde lært mejeridrift i Holsten/Schweitz. Tengnagel opførte huse og istandsatte andre, og gjorde i det hele taget meget for husmændene. Han blev formand for det nyoprettede sogneforstanderskab (det senere sogneråd). Men han døde i 1849 og enken Nanna Bilsted fortsatte med svogeren Hans Fabritius Tengnagel som forpagter.

Nanna Bilsted giftede sig med H. Feddersen i 1855. Han havde været guvernør på De Vestindiske Øer. Han var blevet enkemand og havde 4 børn. Han havde også været borgmester i Slesvig. I 1850 havde han afsluttet forhandlingerne i London om optagelsen af det store statslån, der blev optaget til at dække 48-50-krigens omkostninger. Det blev på meget gunstige vilkår.

Feddersen blev nu ejer. Han udvidede samme år i 1855 hovedbygningen med sidefløjen Lille Petersgaard. Han døde imidlertid allerede i 1863. Nanna Bilsted var atter enke og ejer.

 

I 1866 solgte hun Petersgaard til Peter Brønnum Scavenius, Gjorslev, der var opvokset i et meget rigt hjem. Han forøgede rigdommen fra år til år. Fra faderen havde han arvet Gjorslev, Erikstrup og Søholm. Han købte Klintholm af broderen. Derefter købte han Petersgaard for at have et hvilepunkt mellem Gjorslev og Klintholm. Han sad i amtsrådet, var repræsentant i Nationalbanken og var medstifter af Privatbanken.

Som kongevalgt medlem af den grundlovgivende forsamling i 1848, bekæmpede han grundlovens vedtagelse, da ånden i den var antimonarkistisk og gjorde kongen til en pyntedukke under ministrene. I 1868 overtog sønnen Peder B. Scavenius den;

men han solgte den allerede i 1870 til etatsråd O. B. Suhr, der 2 år tidligere havde købt skovene af staten, og nu havde samlet godset igen.

Familien Suhr og Iuel

Med baggrund i handelshuset I.P. Suhr, som han drev med stor dygtighed, gjorde han også meget for Petersgaard. Hovedbygning og avlsbygninger blev restaureret. Der blev drænet og inddæmmet og anlagt veje m.m. i skovene. Der blev udskibet æbler og pærer, bl.a. Petersgaard-gråsteneren, fra Kallehave havn til København og Skåne med pæreskuder.

Han forærede i 1871 kobbergåsen til Gåsetårnet i stedet for den stjålne guldgås. Derudover gav han 500 rigsdaler til en syge- og hjælpekasse i Kallehave sogn. Etatsråden blev begravet fra Frue Kirke i overværelse af kongen og kronprinsen.

Datteren Caroline Charlotte og svigersønnen Jørgen P. Bech overtog

Petersgaard, mens de 4 andre døtre overtog skovdistriktet; men i 1886 overtog den ene af disse Ida Marie Suhr både gård og skove alene.

Hun gjorde meget for godsets medarbejdere og sognets beboere. Hun opførte 20 nybygninger. De fleste blev tegnet af Viggo Dahl.

Da avlsgården brændte i 1907, blev den flyttet til sin nuværende placering. I 1938 døde Ida Marie Suhr 84 år gammel, og hendes søsterdattersøn Iens Iuel, der var bestyrer på Krabbesholm som moderen ejede, overtog godset ved testamente. Testamentet gav ham 14 dages betænkningstid til indflytning og det hele.

Han renoverede hovedbygning og sidefløj, og opførte avlsgården efter branden i 1947 med Uldall Echmann som arkitekt. Iens Iuel var medlem af Det Classenske Fideicommis og Den Suhrske Stiftelse.

Sønnen Knud Rudolf Iuel

overtog Petersgaard i 1957 og Rødsbjerggaard i 1963 af sin farbror. Han startede produktionen af juletræer og pyntegrønt og plantede remisser for vildtet.

I 1972 var det igen en søn, der tog over. Denne gang Peter Iuel. Han har genskabt indkørslen mod øst, bygget halmlade og halmfyr. Hovedbygningen, haveanlæg og flere huse er renoveret. Lindealleen blev etableret i år 2000. Der er 42 lejeboliger.

Del af Ellebrudgaarden er købt til. Der hører 1050 ha skov og 376 ha agerjord til. Peter Iuel har været formand for Planteavlsudvalget for Storstrøms Amt og tillige 2000-06 formand for Planteavlsudvalget for østlige Øer. Samtidig var han medlem af landsudvalget for planteavl. I 2004 blev han udnævnt til Kammerherre.

Ved Langebæk Lokalhistoriske Arkivs årsmøde den 15. marts 1998 fik vi besøg af Kammerherre Peter Iuel, der her fortalte historien om ‘Petersgård’.

Hør Peter Iuel fortælle historien her Petersgaard

Peter Iuel døde i 2016 og godset blev overtaget af datteren Anne Sophie Iuel.

Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Holger Munks notater, Historisk Samfund for Præstø Amt årgang 1936 og Peter Iuel som kilde.