Der skete et drab i jordemoderboligen i Langebæk den 25. maj 1949. Den 16-årige dræbte husassistent hed: Lilian Birgit Gammelsø Jensen og var født i Pollerup på Møn, men hendes forældre boede på Bahl Skov. Lilian havde haft sin plads hos jordemoder fru Martha Jensen siden den 15. marts det år. Lilian havde en kæreste, der tjente på Adamsminde ved Skovhuse, som hun skulle have været forlovet med i pinsen.
Lilian Jensen
Onsdag den 25. maj var dagen før Kristi Himmelfart. Lidt før kl. 12.00 kører jordemoder fru Martha Jensen ud på hjemmebesøg. Kl. 13.00 går naboen, arbejdsmand Rasmus Nielsen, hvis hus kun lå nogle få meter fra jordemoderens, på arbejde igen. Han havde været hjemme til middag. Han havde set Lilian gå rundt ved jordemoderboligen mellem kl. 12.00 og 13.00.
Hos jordemoder Jensen logerer også hendes søstersøn Leif Søndergaard Jensen på 26 år. Leif Jensen var blevet udskrevet den 29. januar fra Risskov Sindssygehospital og kommer derefter ned og bo hos sin moster og onkel i Langebæk. Overlægen havde erklæret Leif Jensen for ’helt rask’.
Klokken ca. 14.00 kommer fru Jensens søstersøn Leif hjem fra roemarken på Petersgaard, hvor han havde fået arbejde. Han kommer hjem via skoven (Nymark skov eller i folkemunde ’doktorens skov’),
som jordemoderboligen ligger umiddelbart op til, og ankommer derved uset til bopælen.
På det tidspunkt sidder Lilian i sofaen og strikker. Leif Jensen sætter sig i en stol i stuen, men går straks efter ud på gårdspladsen. Her ligger der en bunke bøgebrænde, der er ved at blive kløvet. Leif tager øksen fra huggeblokken, og medens han går ind i stuen igen, gemmer han øksen på ryggen.
Leif Søndergaard Jensen går om bag Lilian og slår hende meget kraftigt i nakken med bagsiden af øksen. Han bruger begge hænder til at svinge øksen. Ifølge obduktionserklæringen har han slået 10-11 gange.
Herefter lægger han liget ned på gulvet, og skænder liget.
Han går herefter over til naboen, der bor nogle få meter fra jordemoderboligen, men finder kun børn hjemme, så han går tilbage til huset og ringer til læge Suhr Rasmussen og fortæller, at der er sket en ulykke.
Suhr Rasmussen, som bor meget nær jordmoderboligen, kører straks derover og finder Leif talende i telefon. Leif havde nemlig også ringet til politiet for at anmelde hændelsen.
Herefter gik det stærkt. Suhr Rasmussen udførte ligsyn, og herefter blev liget sendt til obduktion på retsmedicinsk institut.
Der arbejdede en halv snes efterforskere fra delvis Vordingborg og København ledet af politikommissær Nielsen Skov fra rigspolitiets rejsehold.
Man arbejdede ud fra tesen om, at forbrydelsen kunne være delvist jalousi/seksuelt relateret. Man kunne dog hurtigt udelukke hendes kæreste fra anklage.
Man havde set to handelsmænd, der gik fra hus til hus i Langebækområdet. Den ene var symaskine-reparatør, den anden solgte skosværte. Ham med skosværten havde været ved jordmoderboligen tidligere på formiddagen, for Lilian Jensen havde spurgt fru Jensen, om de skulle købe noget af ham. De to personer blev efterlyst af politiet. De to handelsmænd gav sig efter nogen tid til kende, men man kunne ligeledes hurtigt udelukke dem.
Ude på gårdspladsen lå en bunke bøgebrænde, der var ved at blive flækket. Man mente, at en brændeknude kunne være mordvåbenet, men efter at alle brændestykkerne var endevendt og undersøgt, kunne man droppe den mistanke. Hverken betjente eller hunde fandt noget af interesse.
Faktisk var der på et tidspunkt udsat en dusør på 1.000 kr. af politimesteren i Vordingborg, for oplysninger der kunne medvirke til drabets opklaring.
Ved siden af brændebunken var en brønd (man kan skimte pumpen til venstre i billedet herover). Man sendte bud efter redningstjenesten ’Zonen’ i Vordingborg (det var inden de blev sammenlagt med Falck: ‘Falck-Zonen’). De kom og pumpede brønden tør. Men man fandt intet unormalt. Man besluttede dog at sende øksen, der sad i huggeblokken, ind til teknisk undersøgelse samme sted som pigens og Leif Jensens tøj.
Man begyndte samtidig at interessere sig for Leif Jensens gøren den pågældende dag. Leif Jensen stod ved sin forklaring, der gik på, at han, efter han kom hjem fra roemarken på Petersgaard den dag, havde fundet tjenestepigen død i stuen.
Men snart kom svarene på de test, der var lavet.
Man havde kunnet konstatere, at der på øksen, som sad i huggeblokken, havde været menneskeblod, til trods for at Leif havde vasket øksen efter ugerningen. Konfronteret med dette og ”visse medicinske undersøgelser” der tydeligt indikerede, at det var ham, der var gerningsmanden, blev han usikker og bad til sidst om at få afdelingslæge Hagemann fra Oringe tilkaldt. Da han kom, tilstod Leif Jensen alt.
Så: søndag den 29. maj 1949 tilstod Leif Søndergaard Jensen drabet på Lilian Birgit Gammelsø Jensen. Han blev, foruden drab, sigtet efter §139 stk. 1 (der handler om krænkelse af gravfreden eller usømmelig omgang med lig).
Leif Søndergaard Jensen kom tilbage til Oringe efter dommen. Han fik det, man i dag ville kalde en behandlingsdom.
”Det var videnskaben der opklarede sagen”, erklærede politimester Kaas Petersen fra Vordingborg politi efter et stort og dygtigt politiarbejde.
~~~ o0o ~~~
Lilian Birgit Gammelsø Jensen blev 16 år
Skrevet af Jens Neumann