I det første Sogneblad 1981 er angivet Langebæk Loven, der er sendt til sognepræst Christen Nielsen i et anonymt brev. Meningen var, at de 10 punkter skulle være godkendt på et kommunalbestyrelsesmøde senere på året.
Punkterne er:
- Du skal vide, at du er noget.
- Du skal vide, at du er lige så meget værd som andre.
- Du skal vide, at der er nogen, der regner med dig.
- Du skal vide, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som andre har brug for.
- Du skal vide, at i fællesskab kan vi løse problemerne.
- Du skal vide, at dine nærmeste er afhængige af dig.
- Du skal vide, at du duer til noget.
- Du skal vide, at der er nogen, som gerne vil le og være glade sammen med dig.
- Du skal vide, at der er nogen, som bryder sig om dig.
- Du skal vide, at selv når du føler dig mest ensom, er Gud dig nær.
Dette ligner mistænkeligt Poul A. Jørgensens modstykke til Janteloven.