Henrik Bang – En fiskersøn og en fiskerby i Sydsjælland i 30-erne.
Et uddrag af beretningetningerne fortalt af Henrik Bang:
Albert var yngste søn blandt ti børn i en stor fiskerfamilie i Gl. Kalvehave, og mor var datter af stationsforstanderen på stationen nede i Færgegården. Far var vokset op i et fattigt lille hus midt på bygaden i Gl. Kalvehave. Albert Bang Petersen er født 1899 i Kalvehave.
Fars fiskeri var det, vi skulle leve af til hverdag. I mine tidligste barneår havde han stadigvæk min farfars gamle drivkvase “Vilhelmine”. Den havde dog fået en lille motor indlagt. Med den fiskede han til 1937 med Arnold Jensen som “styrmand”. Så købte far en kølbygget båd af en fisker i Skælskør og solgte den gamle til Arnold. Jeg kan huske, at jeg var meget stolt af, at fars nye båd havde den stærkeste motor i Kalvehave dengang. Langt det fleste motorer i bådene dengang var 4- takts glødehovedmotorer. Når de skulle startes, skulle glødehovedet først varmes godt igennem med en blæselampe i ½ times tid, hvorefter den skulle startes med et stort håndsving, der fik svinghjulet sat i gode omdrejninger, så man kunne få slået brændstoffet til og håbe på at motoren gik i gang. Det var om, at få god fart på svinghjulet, så den ikke kom til at tænde “baglæns” og slå håndsvinget den forkerte vej.
Far har selv så udmærket beskrevet fiskeriets gang året rundt i artiklen “En drivvodsfisker”. Det jeg husker er, at det var slid og slæb og ringe udbytte. Ål må vel have været hovedfangsten. Fanget med vod en god del af året, men om sommeren var det kroge. Og så var det natarbejde. Jeg var ikke meget interesseret i fiskeri og var ikke ret tit med ude. Men jeg husker da spændingen, når voddet blev hevet ind, og skuffelsen, når det var tungt af “møg” og kun få ål. Men selvfølgelig var der også gode nætter. Månen betød vist meget. Ved månelys var far pessimist. Mørke og efter storm mener jeg var de bedste fisketidspunkter for vodfiskeriet.