Indtil en gang i slutningen af 30’erne blev Kalvehave skrevet med to ll’er, som Kallehave, hvilket nok ingen kan huske eller har prøvet at skrive i dag. Arkivet er i besiddelse af et brev, der desværre ikke er dateret, men det er underskrevet af daværende landsfader Th. Stauning. I brevet, som er gengivet under “Kalvehave” her på hjemmesiden, svarer Stauning på en henvendelse fra sognerådet, som ønskede den gamle stavemåde beholdt, dvs. med de 2 ll’er.
Man skriver i slutningen af brevet, at man godt nok er klar over, at måden at udtale stednavnet, nok ikke lige vil ændre sig lige med samme, og deri fik man jo ret, i 2017 er vi stadig en del som stadig siger “Kallehave”.
Brevet fortsætter i øvrigt med en endnu længere redegørelse om hvorfor man i fremtiden skal bruge den nye stavemåde, og derefter havde alle sig at rette.
Og man bøjede sig selvfølgelig loyalt for, hvad de vise mennesker i ministeriets navneudvalg havde besluttet.
I slutningen af 30’erne fik vi en ny præst i sognet, som jo omfatter Kalvehave og Stensby kirker, Albert Sandager hed han, og han flyttede ind i præstegården i Langebæk med sin samlede familie. Sandager, som mange i det gamle sogn utvivlsom stadig kan huske, utallige er blevet døbt, konfirmeret eller har familie og slægtninge, der er blevet begravet af ham i de mange år, han havde sit virke i sognet.
Sandager var jyde, og sådan nogen flytter man ikke sådan rundt med. Han syntes, at ministeriets afgørelse var noget pjat, så han fortsatte med at bruge den gamle stavemåde. Om det var i private breve eller skrivelser, eller det var officielle skrivelser, dåbsattester eller lign. var for ham ikke afgørende. Kallehave hed det, basta.
Men det gør man ikke ustraffet. Præsten blev kaldt til orden. Han havde værsgo’ at bruge den nye stavemåde fremover. Hvilke sanktioner man evt. ville gribe til, vides ikke, man smider jo ikke en præst på gaden, men Sandager rettede ind og begyndte at bruge den nu gældende stavemåde.
En historie fortæller, at da hans fyldepen en overgang ikke rigtig ville fungere, fik han af reparatøren i Vordingborg at vide, “at den vist nok ikke kunne klare at skrive Kalvehave med 2 ll’er.”
Sandagers jyske sind fornægtede sig i øvrigt heller ikke, da vi i 1947 fik retskrivningsreformen, den med de små bogstaver i navneordene og bolle-ået og kunne, skulle og ville. Det syntes han bestemt heller ikke om, og det tog ham lang tid at tage den beslutning til efterretning også.