I vores gemmer har vi fundet en beskrivelse lavet af Geert A. Nielsen med en artikel om vejr og vejrvarsler- derfor dette uddrag:
Om månederne specielt:
Januar: 1. januar – som vejret er denne dag vil det være Skt. Hans. Nytårssolskin varsler et frugtbart år. 25. januar – Pouls messe, hvis frost på denne dag vil det vare til 22. februar. Denne dag kaster Poul den kolde sten i vandet, dvs. nu fryser hav, sø og bæk for alvor.
Februar: mild februar varsler kulde i påsken.. Regn i februar varsler frost i marts. 2. februar er Kyndelmisse – vinterens midtpunkt. Grøn kyndelmisse lover kold påske. 22. februar – Peters Stol, den dag kaster Skt. Peter den varme sten i vandet og isen begynder at smelte nedenfra.
Marts: Mild januar og februar giver kold marts. Men mild marts lover kold april. Svaler i marts varsler varm sommer. ”Hvis marts bringer ploven at gå, april får den atter til at stå”. 25. marts. Det lover god vækst hvis viben den dag har 3 eller 4 æg.
April: Aprilvejr og unge piger er ikke til at stole på. April regn gavner både præst og degn. Eller: April væde er bondens glæde.
Maj: Maj kulde gør laderne fulde. Eller: Hvis det i maj er køligt og råt, fylder hø og korn i lade godt. Om løvspringet i maj: Springer eg før ask, går sommeren i vask. Springer ask før eg, bliver sommeren bleg.
Juni: I juni varme og regn dertil, således bonden det have vil. Sankt Hans aftens regn er godt for præst og degn. 27. juni er Syvsoverdag. Regn på syvsoverdag giver våd høst. Solskin varsler solskin de kommende uger.
Juli: når juli viser sig varm og klar, som oftest i julen kulde vi har. 22. juli –22. august er Hundedagene. Som hundedagene tændes, sådan vil de endes. Eller mange hvide skyer i hundedagene spår kraftigt snefald til vinter.
August: Gi’r august en masse vådt, bli’r september vejret godt. 1. august – Peters fængsel regn på denne dag varsler regn resten af måneden. 24. august – de første efterårsstorme melder sig ofte den dag.
September: Mange tidsler med hoveder store, et smukt efterår vil man spore. Mange agern på egene varsler sne og kulde i januar. 29. september -Mikkelsdag – var tidligere anset som sommerens slutdato og: Er nætterne før Sankt Michael klare, bli’r vinteren streng – tag dig i vare.
Oktober: Kold oktober varsler mild vinter, men vil træerne ej lade løvet fare, bli’r vinteren streng – tag dig i vare.
November: 1. november, Allehelgensdag. Kulde og sne på denne dag varsler lang og kold vinter. 11. november – Mortens dag. Falder der sne denne dag bliver den liggende hele vinteren.
December: kold december varsler god og frugtbar sommer eller ”December kulde giver laderne fulde”. Juledagene. Juletåge giver påskefog (snestorm). Hvid jul giver dårligt fastelavnsvejr. Og rent statistisk har vi vel ikke så lidt flere hvide påskener end hvide juleaftener. Nymåne på juledag , lover godt for væksten i have og mark i den kommende sæson.
november 2024 M Ti O To F L S 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Søg på siderne