En meget vigtig og betydningsfuld begivenhed i det danske landbrugs udvikling er udskiftningen. Det vil sige, at jordbrugerne fik deres landbrugsjord samlet på et sted, i stedet for som tidligere, at bønderne havde små jordstykker beliggende mellem hinanden spredt over hele landsbyens jord, så det var nødvendigt at alt landbrugsarbejde blev fortaget på samme tid og i fællesskab mellem alle byens bønder.
Som eksempel på hvordan sådan en udskiftning foregik, vil vi se nærmer på byen Røstofte.
Denne by blev endeligt udskiftet i 1806 af landmåler A. L. Grønvold efter forarbejde af landmålerne Vestenholtz og Ritz.
Det drejer sig om 10 fæstegårde samt nogle husmandssteder, som ved denne lejlighed også skulle betænkes med en smule jord.
Forud for 1806 var 3 selvejergårde udskiftet af jordfællesskabet, så dem behøvede man ikke inddrage under de nærværende overvejelser.
Det var umiddelbart indlysende, at skulle alle 10 gårde have jord, der gik ind til deres gård i byen, ville de samlede jordstykker blive meget lange og smalle. Det var derfor nødvendigt, at nogle gårde fik deres jordlodder i udkanten af bymarken. Resultat blev at man placerede 6 lodder inde i byen og 4 i de fjernere liggende marker, de såkaldte udlodder.
Det var ingen nem sag at fordel jordlodderne, man skulle sørge for at den der fik ringere jord til gengæld fik et større areal. For at kunne gøre dette måtte man vurdere jorden og ansætte et bonitetstal. Som udtryk for bonitetsværdien.
* Bonitet er et mål for en jords ydeevne. Bonitet er mængden af korn, træ eller andet, der kan dyrkes på en given jord.
Udskiftningen i Øster Egesborg Sogn
Vi har en længere beskrivelse, om de forskellige områder, liggende i arkivet, som man er velkommen til at komme og læse.