Erindringer fra 5. maj 1945 – Thomas Nielsen 9 år
5. maj om morgenen sad vi og spiste havregrød med sukkerroesirup. Så bragte min mor de illegale blade ind, som hun havde delt ud under krigen: Information, Land og Folk, Frit Danmark. Men hun kom også med en stor støvet brun pakke, som skulle vise sig at indeholde Jensens uniform. (Jensen var politibetjent, og boede hos os ca. 3 måneder, og han sad på sofaen og spillede mandolin. Uniformsbukserne gik han med, når han skulle op til købmand Anker Jensen og høre om der var noget tobak, og det bekymrede min far). Men kasket og jakke tog han på 5. maj. Jeg husker især det hvide betræk på kasketten, som han stod der i døren og sagde: ”Så er der brug for den lille Jensen”. Vi så ham ikke siden! – Vi havde en karl, som hed Helge, og han blev rystet over pludselig at vide, han havde siddet til bords med en politibetjent i flere måneder og han udbrød: ”Og her har jeg siddet og spist havregrød med en politibetjent!” – Og så spurgte han min far, om han kunne låne hans ”kanon”, for nu skulle han ud og skyde tyskere! Min fars gevær lå under hans seng, og Helge fik det med. Vi fik det aldrig tilbage. – For enden af Smedevej ved Gl. Præstøvej, hvor Smed Kurt havde sit smedeværksted blev der opløb, og harver, fjeldvogne m.m. blev brugt som barrikade på vejen. – De troede, der kom tyskere fra Lekkende, og så skulle der altså ske noget! De kom aldrig! Men stemning var der.
Jeg og Kurt blev sendt i skole som sædvanlig, og da vi kom forbi mejeriet (Gl. Præstøvej 22), stod der nogle mælkekuske og de råbte: ”Hvor skal I hen”, og vi svarede: ”Vi skal da i skole!” Så råbte en af dem: ”Ja, det skal Anne Grethe da ikke!” Det forstod vi ikke og vadede videre ned til Fru Kristoffersen, som styrede forskolen – 1.-2. klasse – (Gl. Præstøvej ved siden af Autoforhandleren Nøhr). Fru Kristoffersen havde en meget fin kjole på med et emblem fra Danske Kvinders Beredskab. – Hun viste os det, det var meningen, vi skulle gå hjem og fortælle vores forældre om det. Vi var de ENESTE, der kom i skole, og vi havde fri, sagde fru Kristoffersen. – Flere af Merns beboere blev læsset på en lastbil og kørt til Præstø arrest. – De var mistænkt for at være tyskervenlige, men de kom hjem samme dag. Kurt og jeg gik hjem og legede, og min mor havde syet ”spytklatter” *, en lille rund hovedbeklædning med farverne rødt, hvidt og blåt, dem tog vi på. Jeg husker mange flag var hejst 5. maj, men vi kunne ikke hejse flaget, fordi min far havde lagt flagstangen i vores lade, og flaget skulle ikke hejses, før Hitler var død….. jeg var ærgerlig over, at vi ikke kunne hejse flag.
Kilde: Fundet i blad fra Præstø Lokalarkiv 2013
* ”Spytklatter” var også hæklede Royal Air Force huer til børn. Huen var nærmest en kalot med en rød cirkel i midten, omkranset af en hvid og en blå kant, ligesom det engelske flyvevåbens mærke. Sådan kunne man på en diskret måde vise sin sympati for de allierede tropper.
Til venstre Thomas Nielsen ved en forstilling i Langebæk Præstegård 1986
Den 15. maj 2020 – Thomas Nielsen