Leo Købmann

Fra illegal bladcentral til flygtningehjælp og modstandskamp

I april 1943 modtog Martha og Leo Købmann i Kalvehave de første illegale blade fra København.

I 1932 var parret med deres 3-årige datter, Iris, rykket ind i Brostræde 7 med have ned til stranden. Mønbroen blev senere deres nabo. Leo var født og opvokset i Kalvehave, havde aftjent sin værnepligt i København og arbejdede som tømrersvend. Martha var født og opvokset i Mern og passede børn, hus og have.

 

 

Det dansksindede par fordelte straks de første illegale blade i Kalvehave, Langebæk, Viemose, Mern og Koster. Så satte de fordelingen i system og bad om flere blade fra København. Fra april til august 1943 udviklede Brostræde 7 sig til en bladfordelingscentral.

Mere end 20 forskellige illegale blade blev diskret sendt til Kalvehave i breve, kagedåser og pakker. Arbejdet med at viderefordele blade blev så omfattende, at Leo om natten måtte cykle rundt fra område til område i Sydsjælland og på dele af Møn.
I september 1943 blev Leo kontaktet af nevøen Aage, som ville have hjælp til sammen med 8 andre modstandsfolk at flygte til Sverige ad søvejen. Det var ikke nemt, men få dage senere købte Leo og Martha sammen med Studenternes Efterretningstjeneste i København en fiskekutter i Klintholm havn.

Aage og de andre kom derfor i sikkerhed til Sverige. Sammen med kontakter i København og på Møn åbnedes straks efter en flugtrute for jødiske flygtninge, der med kutteren blev sejlet fra Klintholm til Trelleborg i Sverige. Huset i Kalvehave blev et trafikknudepunkt i koordineringen af flygtningetransporter, flere skibe blev nødvendige og udskibningen flyttet til Møns Klint.

 

 

 

 

 

 

Den 10. oktober 1943 skulle 32 jødiske flygtninge hjælpes fra København til Møns Klint skjult i taxaer og ambulancer. Men det tyske Gestapo etablerede med kort varsel razzia ved Borre på Møn. Det blev Marthas og Leos udfordring at forsøge at redde de 32 flygtninge fra at blive arresteret og sendt til koncentrationslejr i Tyskland.

Leo cyklede i al hast til Langebæk og aftalte hjælp hos pastor Sandager og læge Aabo. Tilbage i Kalvehave havde Martha forberedt madpakker og kaffe på patentflasker til de flygtende og deres hjælpere. I ly af mørket søgte parret nu op ad Præstøvej til Viemose og håbede på at få standset og omdirigeret køretøjerne. Det lykkedes at få alle 32 ledt til midlertidigt skjul i og ved Kalvehave kirke. I løbet af natten blev flygtningene hjulpet videre hen til Petersgaard, hvor de blev holdt skjult, indtil de den 14. oktober gennem skovene blev hjulpet til Vintersbølle Strand ved Nyråd og herfra sejlet i to fiskekuttere til Sverige.

Ved siden af arbejdet med at hjælpe flygtninge fortsatte parret med at fordele illegale blade, og i 1944 samlede Leo modstandsgrupper og begyndte at arbejde med våben og sprængstof. På hemmelige adresser instruerede han i våbenbrug og deltog i våbenaktioner. Men den 28. december 1944 blev han og andre fra Præstø, Mern og Kalvehave arresteret af Gestapo.

Leo blev fængslet i København og udsat for smertefuld hård tortur, før han blev sendt til den tyske koncentrationslejr Dachau, mens Martha fortsatte i det illegale modstandsarbejde. Takket være Røde Kors og den korte afstand i tid til befrielsen overlevede Leo mirakuløst, men han genvandt aldrig sit helbred.

 

 

Den 10. oktober 2023 i 80-året for redningen af de 32 jødiske landsmænd afsløredes en mindesten for Leo Købmann ved Kalvehave Kirke efter en mindegudstjeneste ved provst Jesper Larsen Svendsen. Samme dag afsløredes også en snublesten (en mindeplade) for Leo nær hans sidste bopæl ved Brostræde i Kalvehave.

Senere på dagen åbnedes en udstilling på lokalarkivet i Stege. Den er blevet til i et samarbejde med Langebæk Lokalhistoriske Arkiv. Bogen Flugtrute Møn (redigeret af Johannes Lundstrøm) fortæller mere om flugtarbejdet, og på hjemmesiden:
flugtrute-moen-1943.dk findes yderligere oplysninger.