Den 28. april 1944 åbnedes der interneringslejr på Lekkende gods, der tidligere havde været herregårdspension, men nu stod tom. Godset og parken blev indhegnet.
Fra interneringslejren i Fårevejle ankom 15 amerikanske statsborgere og 10 fængselsbetjente. Der var 3 opholdsstuer, et billardværelse og en spisestue.
Det var nogle meget kværulerende beboere, der bl.a. krævede muligheder for at se film, læse bøger, spille musik. Således blev der bl.a. indkøbt pladespiller og plader, Kodak havde stillet filmforevisningsapparat til rådighed, men man var ikke tilfreds med de film, der blev vist. American Tobacco leverede vederlagsfrit cigaretter og pibetobak til de internerede. En del var utilfredse med kosten, selv om den var bedre end den de havde fået i Fårevejle.
Nogle af de internerede fik deres hustruer og børn med ind i lejren, andre fik besøg af deres koner, i første omgang em gang om måneden. Senere blev det udvidet til 4 besøg om måneden.
Fængselsinspektør Alfred Klaudius Bentzen havde sit hyr med at styre de indsatte, der efterhånden led af ”Lejrkuller”. De ville ikke arbejde under deres ophold. En ung hustru ville udskrives og efterlade sit barn hos manden. Det måtte Bentzen acceptere og der blev ansat en barneplejerske. I september 1944 forlod hustruen lejren, i februar 1945 hentede hun barnet, i marts 1945 fik manden ledsaget udgang til tandlægebesøg i København, Det udviklede sig til, at han sammen med nogle venner ville ud at spise og i biografen. Fængselsbetjenten protesterede, med de var lige glade. På vej til biografen stødte de ind i en tysk gaderazzia og blev anholdt. Det viste sig at manden havde en pistol og et falsk legitimationskort, han blev overført til Frøslevlejren, Fængselsbetjenten blev løsladt.
Lejren betalte kost, logi og lommepenge til de internerede og deres familie.
 |
 |
 |
 |
Man kan læse mere i Allan Huglstads bog ”Mange skurke få helte – og alle de andre”.