Knudsvænge ligger på Røstofte Skovvej 4. Den har matr. nr. 15b i Røstofte. O. år 1800 ejede Mern Kirke det meste af jorden sammen med et andet areal på Røstoftevej. Kirken lejede jorden ud for at skaffe penge til personaleudgifter, graver m.m.
1799 gifter Ole Nielsen sig til Jungshavegård (selvejer) og lejer jorden til Knudsvænge, og senere køber han den. Omkring 1845 bygger han Knudsvængegård.
Der er en brønd på gårdspladsen med en kilde fra oldtiden, og 100 meter NV for gården er der fundet en flintesten, danekræ nr. 556, med tydeligt aftryk af 1 søstjerne. Der blev udgravet en grubeopfyldning fra bronzealderen af Nationalmuseet med mange potteskår og kværnsten.
1799 – 1851 : | Ole Nielsen på Jungshavegård. Søren Rasmussen bestyrer fra 1845. | ||
1851 – 1896 : | Søren Rasmussen, svigersøn gift med Birthe Olsdatter. Han var hjulmager. Han lavede et skab til datteren, Maren Kirstine på Nabogården Bøgebjerg | ||
1896 – 1921 |
Lars Peder Sørensen, søn gift med Karen Hansen (født på Røstofte Skovvej 11). De havde 4 børn der udvandrede til USA + 4 i Danmark, hvoraf 1, Søren, døde af den spanske syge. Genopbyggede stuehus m.m. i 1917. | ||
1921 – 1931 : | Karen Hansen gift Sørensen, enken. Svigersøn Helge Volquarts bestyrer. | ||
1931 – 1945 : | Frederik Jacobsen født på Askholm | ||
1945 – 1964 : | Valdemar Petersen. Sønnen Carl Johan Petersen forpagter. | ||
1964 – 2001 : | Harald Olsen. ( ejer af Bøgebjerggård t. 1972. Agnethe og Harald Olsen bopæl 1972 – 2004. | ||
2001 – 2004 : | Olav Foged Olsen | ||
2004 : | Olav beholder jorden og sælger bygninger til Laila Christoffersen (død 2007 fra 2 små børn) og Lars Olsen |
E 15 b