Den Spanske Syge
Danmark har i tidens løb været hjemsøgt af mange pandemier. Den seneste slemme pandemi var Den spanske Syge.
Den var startet i USA under 1. Verdenskrig. Amerikanske soldater, der gik i land i Bordeaux og Brest, bragte den til Europa. Den blev en væsentlig mod- og medspiller i krigen. Der døde 3 gange så mange af den, som der døde på slagmarken.
Den var ikke særlig slem i Spanien. Men den blev kaldt ”Den spanske Syge”, da den spanske konge, Alfons den 13., blev smittet af den. Han døde imidlertid først i 1941 efter en del eftervirkninger, hvorfor han da abdicerede meget tidligere.
I 1. Verdenskrig huserede den mest i de tyske skyttegrave, hvilket var medvirkende til, at tyskerne tabte krigen.
Det land, der blev værst ramt, var Indien. 8 % af befolkningen døde. I USA døde 675.000. I Danmark døde ca. 15.000 (6.000 i første bølge). På verdensplan døde 50 millioner.
Søren Sørensen, fra Knudsvænge i Røstofte
Den startede den 3. juli 1918. Dagen efter kom der også udbrud af mæslinger. Den 8. juli spreder den sig rigtig meget. Min fars granfætter, Søren Sørensen, fra Knudsvænge i Røstofte døde den 18. august på Vordingborg Sygehus 21 år gammel. Han havde været soldat i livgarden.
Jeg har pudsigt nok lige modtaget et billede af ham fra USA, hvorpå der stod, at han var død af ”the big influenza 21 years old”. 4 af hans søskende udvandrede efterfølgende til USA. Efterkommerne har fundet mig via dna og har sendt billedet.
I livgarden og blandt soldater i det hele taget florerede smitten meget. Mange unge, der var forsamlet som soldater, karle eller elever på herregårdene døde af sygdommen. I oktober 1918 døde 2000 af ”influenza” i DK. 2% af sygeplejersker og sundhedspersonale døde.
I Øster Egesborg Sogn døde 12 forholdsvis unge mænd og 8 unge piger i alderen 18 – 36 år. De døde sandsynligvis af den spanske syge i løbet af 3 -4 år. Det var en helt usædvanlig stigning i dødskvoten for denne aldersgruppe. 3 unge i en familie døde, samt en del unge på Lekkendegården og Lilliendal.
I Mern Sogn var mønstret lidt anderledes. Ca. 8 unge piger og 8 unge mænd døde i den periode. 2 af pigerne havde tjent på Lilliendal. Der var tilsyneladende ikke nogen på Høvdingsgaard.
I Kalvehave Sogn døde 7 fiskere (lidt ældre aldersgruppe) 1918 -20. Lidt senere døde 1 fiskerkone, 1 fiskehandler og 1 fisker mere: Men der var faktisk kun 1 enkelt ung mand og ikke nogen på Petersgaard.
I 1889 blev Danmark også hjemsøgt af en dødbringende influenza. Den mindede meget om Corona og lidt om den spanske syge. Fælles for alle 3 sygdomme kom de i bølger, og sygdommen var slem, hvor mange menneske var forsamlet.
I første halvdel af 1800-tallet var det malaria, der huserede. Her var det den inficerede malariamyg, der spredte sygdommen. Værst var den i 1831, hvor 4 % af befolkningen på Lolland-Falster, i Jungshoved og Mern Sogne døde på mindre end et halvt år.
Der havde også været en malariaepidemi i 1679. Ved den lejlighed opfandt de danske brødre Bartholin kinabarken til behandling af sygdommen. Den ene af brødrene, Rasmus Bartholin var selv smittet. Af kinabarken udvandt man senere kinin.
På Københavns Universitet var der i årene på det tidspunkt ansat 12 professorer af Bartholin-familien. Stamfaderen Iver Bartholin var først professor. Derefter præst i Stege i 1565. Så blev han dødsdømt, sat i fængsel i Sorø. Derefter forstander for Sorø Akademi. Der er et maleri af ham i Sct. Bents Kirke i Ringsted.
Af andre store pandemier blev Danmark hjemsøgt i 15- og 1600-tallet af pest og i 1300-årene af Den sorte Død. Den Sorte død halverede befolkningstallet. Begge dele var et spørgsmål om hygiejne (latrin i gaderne m.m.).
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen. Kilder Wikipedia og andre kilder fra nettet.
