Kallehave Tang Export blev etableret af strandvagtmester Albrechtsen i 1918, men da han var statsansat, måtte han opgive virksomheden.
Den blev overdraget til tang exportør Christian Lauritz Rasmussen 1. januar 1929.
Tangen blev indsamlet rundt på områdets kyster, og når den var drevet i land, blev den renset for de værste urenheder, tørret og derefter presset i baller. Indsamlingen foregik med salg for øje.
Tangen blev anvendt til isoleringsmateriale og en del til fabrikation af madrasser. Som isoleringsmateriale var det udmærket, uforgængeligt og der gik ikke utøj i. Det blev syet i store måtter, der så indgik i byggeriet.
Madrasserne blev brugt på en del offentlige institutioner som bl.a. den tids sindsygehospitaler og militæret. Ældre værnepligtige kan sikkert huske den tids køjesenge med de ikke særligt rygvenlige madrasser.
Der blev i en årrække netop syet sådanne på madrasfabrikken på Kalvehave Havn. Den lå, hvor der er de røde cykelskure tæt ved færgelejet nu ligger, da man kunne køre helt ud ved færgelejet med Kalvehavebanens godsvogne.
Tangexporten var tidligere ret så omfattende. Man exporterede til Norge, Sverige, Belgien, Holland, England og Tyskland.
Præstø Amt, Udgivet af bogforlaget “Dana”, 1947
Kalvehave Tangeksport v Chr. L. Rasmussen
1953:
Kalvehave tangeksport og madras-fabrik.
Har 35-års fødselsdag, den er startet 1918 og er således en ældre virksomhed, som i dag drives af tang-eksportør Chr. Rasmussen, der har ca. 20 mand i arbejde. I Kalvehave, efter at tangen er tørret, bliver den sorteret og presset i baller. Den bliver brugt til mange forskellige ting bl.a. madrasser. Blandt kunderne er møbelfabrikker og til isolation, desuden til hæren, flyvevåbnet samt alle landets sindsyge-hospitalerne. Lande hvortil der eksporters kan nævnes Tyskland, Holland, England, Norge og Sverige.
Kilde: Vordingborg Dagblad
Bygningerne er revet ned før 1995
Hør Kaj “Bromand” Rasmussen fortælle om billeder fra Kalvehave og bl.a. Tangexport