På Grundlovsdagen fejrer man indførelsen af den første Grundlov d. 5. juni 1849.
Man har også før den tid afholdt de såkaldte ”folkefester” dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlingerne og dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.
I 1915 indførtes en ny grundlov, så kvinderne nu fik valgret.
I 1953 fik vi den tredje grundlov – det er den vi anvender i dag. Det er en officiel flagdag til minde om den første Grundlov fra 1849.
Der er kutyme for at mange politikere taler rundt omkring i landet og fremfører deres politiske budskaber ved grundlovsarrangementer.
Siden 1910 har den også været kaldt fars dag.