Gårdejer Rasmus Andersen, kaldet ’Kræmmeren’ havde (det der nu hedder): Enghavegaard i Viemose. Han var ret velhavende, men passede også godt på pengene.
Enghavegård eller ‘Kræmmergården’ 1949 – Danmark set fra luften
Ane Kirstine Jørgensdatter havde tjent hos ham i 5½ år. Hun var derefter blevet ansat hos en bager i Præstø i et par måneder, men vendte tilbage til Rasmus Kræmmer og blev gift med ham, endskønt han var 33 år ældre end hende. Kræmmerens nærighed kom bl.a. til udtryk ved, at Ane ikke kunne få penge til husholdningens budget. Det kom så vidt, at Rasmus Kræmmer bankede den unge pige flere gange. Der blev talt om det i byen og på et tidspunkt forsøgte sognepræsten at mægle mellem parterne. Det gav dog ikke det ønskede resultat, og Ane talte med flere personer om ikke: ’Vorherre ville skille dem ad’.
Ane fik et råd om, at ’blåsten’ var et brugbart middel til at forgive manden. Det forsøgte hun så. Hun knuste blåsten på en nøds størrelse og blandede det med kandissukker og kom det i mandens kaffe. Han ytrede, at kaffen var meget bitter, men drak den. Han fik meget ondt i maven, fik stærke opkastninger og mente, at det var købmanden, der havde leveret noget dårlig sukker.
Ane havde i vinteren 1858 – 1859, for at opbygge en forestilling om at Kræmmeren var syg, lade kirken bede for ham. Derved ville hans mulige dødsfald ikke se forkert ud.
Ane havde efterhånden opbygget et intimt kærlighedsforhold til karlen på gården Jens Peder Christensen og lovede han ægteskab, når hendes mand var død. Derfor begyndte Jens Peder at overveje, hvordan han kunne få Rasmus herfra.
På dagen for mordet (den 20’ende marts 1859) opfordrede Ane Kirstine karlen Jens Peder til at gøre det, de havde aftalt. Efter at have spist ’mellemmad’ tog Rasmus Andersen Jens Peder med ud i laden, for at hjælpe til med at flytte havre. Her faldt det Jens Peder ind, at han kunne bruge sin ’buxerem’ til at kvæle den 67-årige Rasmus Andersen. Medens Rasmus stod bøjet forover, kastede Jens Peder sin rem, som han havde dannet en løkke på, om halsen på Kræmmeren.
Med et knæ i ryggen på Rasmus pressede Jens Peder ham ned i halmen. Kræmmeren gjorde ikke modstand eller råbte, kun sagde han: ”Peder Peder, du vil blive ulykkelig”.
Jens Peder Christensen meddelte Ane Kirstine og sin søster (Trine Margrethe Pedersen der også tjente på gården) det skete, med ordene: ”Nu er han forbi”. Herefter gik han over i vognskuret og hentede en skagle. Han opfordrede forgæves Ane Kirstine om hjælp til at løfte liget op, så skaglen kunne komme over en bjælke, men hans søster hjalp ham, dog således, at ’liget for en stor del blev liggende på det med havreneg-bedækkede gulv’.
Den 26. marts 1859 bliver Rasmus Andersen begravet fra Kallehauge kirke. Fordi han havde taget sit eget liv (hvilket var den kendte dødsårsag på det tidspunkt) blev det en noget anderledes begravelse, end de plejede at være.
Rasmus’ kiste måtte ikke bæres ind gennem porten til kirken, så de måtte have den over kirkemuren. Han blev begravet i den fjerneste del af kirkegården og der blev ingen ’jordpåkastelse’.
Kirkebogen – Rasmus Kræmmer død
Ane Kirstine havde aldrig tænkt sig at gifte sig med Jens Peder, hun gav ham kun håb om dette, for at han skulle gøre dét, han gjorde. Ane sendte Jens Peder til København med 40 rdl. som rejsepenge og med lovning på flere penge senere.
Politiets efterforskning afslørede dog de planer, parret havde fuldført, og alle tilstod deres del i mordet. I maj blev den 19-årige Jens Peder arresteret i København og sent til arresten i Præstø, hvor de andre allerede sad.
Ane Kirstine havde 2 børn på tidspunktet for ugerningen. En søn ved navn Hans Rasmussen på 5 år og en pige ved navn Marie Lucie Rasmussen der var 3 år.
Tilståelserne gjorde, at Rasmus så alligevel ikke havde begået selvmord, og det ændrede også hans begravelse! Nu gravede man ham op igen, fik ham ud fra kirkegården, og denne gang kom han ind gennem porten ”så han kunne få fred”, og præsten begravede ham sammen med Rasmus’ øvrige familie.
Den afdødes kone og karlen Jens Peder, som havde begået forbrydelsen, skulle have været ført fra arresten i Præstø til kirken for at overvære begravelsen, hvilket dog ej blev tilfældet. Begravelsen samlede mange folk i eftertanke på kirkegården.
Alle 3 skyldige blev den 15. maj 1862 af Højesteret idømt dødsstraf. Som skrevet står:
”Arrestanten og Arrestantinden bleve dømte til at have deres liv forbrudt og at lægges paa stejle og hjul…”
Nu skal man lige have i tankerne, at de i Præstø arrest sad sammen med ’Balle-Lars’, som bekendt blev den sidste, der blev henrettet i Danmark i fredstid (16. oktober 1860). Så de har mærket alvoren og haft noget at tænke over!
Arkivets dramatisering af henrettelsen af ‘Balle Lars’ 1860
I Danmark havde man efterhånden fået det lidt skidt med at henrette forbrydere, så højesteret fik den 6. juni 1862 dommen ændret til:
Jens Peder Christensen: Livsvarigt tugthusarbejde
Ane Kirstine Jørgensdatter: Livsvarigt tugthusarbejde
Trine Margrethe Pedersen: 2 års tugthusarbejde
Vi ved dog ikke hvad ’livsvarigt’ betød dengang.
Ane Kirstine Jørgensdatter føder i Præstø arrest et barn den første december 1859. Det er formentlig Jens Peders barn, men Rasmus bliver udlagt som fader. Datteren bliver hjemmedøbt i arresten den 22’ende december. ”Barnet bliver efter dåben paa raadstuen (som lå i samme bygning som arresten) sendt til sin mormoder i Viemose, hvis præst barnets fødsel og dåb er anmeldt”. ’Ane Kirstine Rasmussen’ bliver døbt i Kallehauge kirke den 8’ende januar 1860. Alle Ane Kirstine Jørgensdatters 3 børn kommer i pleje hos hendes storebror Peter Jørgensen på hans gård i Sdr. Viemose. Sognefogeden forpagtede Kræmmergården.
Ane Kirstine bliver indsat i Christianshavns Kvindefængsel – ses til venstre
· · · 000 · · ·
Sønnen Hans Rasmussen overtager Kræmmergården i 1877 og blev gift med Karen Marie Jensen af Viemose. (Karen Marie Jensen døde 1905) Hans havde gården frem til 1907.
Den ældste datter Marie Lucie Rasmussen bliver gift med gårdejer Peter Apel fra Kidhavegård i Bakkebølle, hvor de også boede. Marie Lucie får 7 børn, men dør den 9. juli 1898 på gården 42 år gammel. Hun havde 3 dage før sin død født en dreng. Drengen døde 10 dage efter sin mor.
Ane Kirstine Rasmussen, der blev født i arresten i Præstø, døde ugift et par dage før, hun ville være fyldt 21 år. I folketællingen nogle måneder før hendes død var hun opført som ’skrædderpige’ i Viemose.
Ane Kirstine Jørgensdatter sad nogle år i Præstø arrest og blev den 5. juni 1862 indsat i Christianshavns kvindefængsel i København, hvor hun sad til sin benådning ved kongelig bevilling og løsladelse.
Christian den 9.
Kort før kong Christian 9. fødselsdag, den 9. april 1882 blev Ane Kirstine Jørgensdatter benådet af kongen og løsladt den 5. april 1882. Den første dom var en dødsdom, men den blev ændret til tugthus på livstid. Hun afsonede således 22 år for sin udåd.
Efter løsladelsen kommer hun ned til sin datter og svigersøn i Bakkebølle og dør der 75 år gammel i år 1900.
Skrevet af Jens Neumann med støtte af gamle aviser, kirkebøger, folketællinger, domsudskrift og F. Vestergaard.