Kindvig Brugs

Brugsforening er stiftet i 3. juni 1877.

I forbindelse med brugsens 75 års jubilæum i 1952 blev der udgivet et hæfte med følgende indhold:

Fra Enevælde til Folkestyre

Overgangen fra Enevælde til Folkestyre tog sin tid, som den måtte tage, den springende Udvikling er sjældent at foretrække. Det, der skal være Hold i, vokser sin jævne, stille Vækst, til Modningstiden er inde. Saaledes ogsaa med Folkestyret. Den Tid kom, da Ideen, det frie Folkestyre indebærer, sprængte Hylstret og udfoldede sig paa Friland.

Det kom noget forskelligt fra Egn til Egn, selv fra Sogn til Sogn kunde der være paafaldende Forskel. Mern Sogn blev allerede i Midten af forrige Aarhundrede et Foregangssogn, tør man vist i al Beskedenhed betegne det. Grunden hertil skyldtes i Særdeleshed en enkelt Mand, Pastor Peter Rørdam. Han kom som Sognepræst til Mern i 1841 og sad i Embedet til 1856.

Peter Rørdam var baade i sin Kirke og udenfor Kirken en Vækker. Der skulde sættes noget i Gang, ske noget, der skabte bevægelse, Liv og Røre, undertiden saa det sporedes ud over Sognegrænserne. Stilstand var hans Natur imod. Folkefesterne i Mern Hestehave – de første Folkefester paa Sjælland – som Rørdam indbød til sammen med Sognefoged Lars Larsen, Sageby, og som indlededes et Par Aar efter Rørdams komme til Mern, fortsattes i alle de Aar, han var Sognepræst her. Det var Fester, der samlede Folk i tusindvis fra det halve Sjælland og gjorde Navnet Mern kendt i vide Kredse.

Den Omstændighed, at to af Kandidaterne ved Valget 5. Oktober 1848 til den grundlovgivende Rigsforsamling saavel som til det første Valg i Præstøkredsen til Folketinget var fra Peter Rørdams Sogn, var ligeledes et Vidnesbyrd om, at der var Liv og Røre paa det Sted, hvor han havde sin Virkeplads.

Ogsaa paa det kommunale Omraade brød Selvstyret tidligt igennem i Mern, takket være en Række dygtige Sogneraadsformænd, indledet med hans Pedersen, Sandvig, der fra Overgangen fra halvfjerdserne til firserne brød med det gamle System, og efterfulgtes paa Sogneraadets Formandsplads af Rasmus Larsen, Sageby, Hans Hansen, Togeby (den ældre), Søren Jensen, Mern, Hans Hansen, Togeby (den yngre), Emil Hansen, Kindvig, en Række dygtige Mænd, der fik lagt det kommunale Arbejde i et fast Leje.

Ligeledes skal Andelssagen, som den blev udformet i Praksis gennem Mejerier, Slagterier og Forbrugsforeninger, fremhæves som en mægtig Løftestand for Landbruget og hele Erhvervslivet, efter at Kornsalget i sidste Halvdel af Halvfjerdserne ganske var brudt sammen.

Folkehøjskolen og Folkeskolen har paa sin Vis, direkte og indirekte, ydet sit værdifulde Bidrag til, at Danmark nævnes ud over den store Verden som et Foregangsland, hvor der under det frie Folkestyre er Resultater, Danmark og det danske Folk har Ære af.

Lærer J.K. Dieckmann

KINDVIG BRUGSFORENINGS´s STIFTER

Dansk Landbrug kom ud for strid Modvind ved Kornsalgets Sammenbrud i Slutningen af Halvfjerdserne. Driften maatte lægges helt om, og det blev den. Det kostede Anstrengelser, Krisen kom til at spænde over de sidste tyve Aar af det gamle Aarhundrede og virkede tung og trykkende. Pengene var faa og smaa, og Økonomien vanskelig, saa længe Krisen varede.

Modet hos Landbrugets Mænd og Kvinder svigtede imidlertid ikke, Ryggen holdtes rank, og der gennemførtes i Løbet af denne Snes Aar for smaa Midler et beundringsværdigt Stykke Arbejde. Den store Part af de ca. 1400 Andelsmejerier, vi nu har, de 62 Andelsslagterier og mange hundrede Brugsforeninger, der rejstes ud over Landet tilligemed de øvrige Grene paa Andelstræets frodige Stamme, blev stort set den Redningsplanke, der friede Tusinder af danske landbohjem fra Sammenbrud og Tvangsauktion. Det var et Arbejde, Efterslægten beundrer og tager Hatten af for, udført under den mest langvarige og strenge Krise, dansk Landbrug har været ude for i nyere Tid.

I Mern Sogn kom Brugsforeningen i 1877. Efter Indbydelse af Lærer J.K. Dieckmann, der et Par Aar forinden var kommet til Kindvig, holdtes der 3. Juni et Møde i Kindvig Skole med det Formaal at faa oprettet en Brugsforening for Mern Sogn med Udsalgssted i Kindvig. Mødet vedtog enstemmigt at oprette en Brugsforening, og Vedtægter blev forelagt og vedtaget. Til den første Bestyrelse valgtes

Lærer J.K. Dieckmann, Formand og Regnskabsfører.
Gaardbestyrer Rasmus Bendtsen, Kindvig Mark.
Smed Anders Mortensen, Kindvig.
Gaardejer Ole Rasmussen, Sageby.
Smed Anders Johansen, Sandvig.

Foreningens første Uddeler blev Tømrer Hans Hansen, Kindvig, der skaffede Foreningen Udsalgssted i et Par Fag i Gavlen af sit Hus.

Lærer Johan Kristian Dieckmann, Foreningens Stifter og Formand i en næsten ubrudt Aarrække til 1916, da han traadte ud af Bestyrelsen for at varetage Kasserer- og Regnskabsførerposten, var født i Knudsby Skole ved Vordingborg den 20. November 1844. I 17 Aarsalderen blev han Elev paa Jonstrup Seminarium, hvorfra han demitteredes i 1864, 20 Aar gammel. De følgende 11 Aar var han Hjælpelærer hos Lærer Rydal, Viemose Skole. Han var en Tid svagelig af Helbred, men overvandt dette ved en kraftig Kur. De gamle Beboere ved Bahl Strand kunne berette om, hvorledes han tog sig daglige Bad i Ulvsund. Selv om Vinteren, naar Isen dækkede Vandet, laante den unge Lærer en isøkse hos Fisker Vallebo, huggede en Vaage, tog sit Bad og spadserede forfrisket hjem til sin Skolegerning. Og Kuren hjalp, Dieckmann erhvervede sig et Jernhelbred, som holdt Livet igennem.

Det sporedes hurtigt i Kindvig Skole, da lærer Dieckmann blev kaldet dertil i 1875. Han var en Lærer med fremragende Evner til “at lære fra sig” for Børn i alle Aldre. Ved træffende Billeder og Sammenligninger forstod han at gøre Stoffet levende og lettilgængeligt for saavel smaa som store. Han blev en Lærer af Format, og Børnene satte Pris paa ham.

Som han var i sin Skole, var han ogsaa som folkelig Foredragsholder, en mand Folk gerne vilde høre. Ogsaa paa dette Omraade ydede han  sit gode Bidrag til den stigende Folkeoplysning. Dieckmann var Lærer i Kindvig i 43 Aar, indtil 1918, han døde tre Aar senere, den 20. Oktober 1921.

Foruden at være en særdeles dygtig Lærer var han ogsaa en interesseret Landmand, og i 1886 købte han en gammel Gaard i det nærmeste nabolag. Han ombyggede Gaarden 1893. – Nogle Aar efter Brugsforeningens Stiftelse fik Lærer Dieckmann ogsaa stiftet en Sognesparekasse, som han ledede til sin Død. Og i fire Aar, fra 1904 til 1908, var han Formand for Mern Andelsmejeri. Han var i alt en redelig og god dansk Mand og mindes paa sin Egn den Dag i Dag.

Brugsforeningsen opløses i 1982