skrevet af Geert A. Nielsen
Januar 2007 er det uigenkaldeligt slut med Langebæk som en selvstændig kommune efter 36 år. Og med den alder burde den jo egentlig stadig være både livskraftig og en voksen i sin bedste alder.
Men kloge mennesker har bestemt noget andet. Vi skal være en del af en større enhed og fusioneres med vore omkringliggende naboer, konkurrenter og samarbejdspartnere. det vil sige, at jeg uden at flytte mig ret meget og uden af skifte bopæl kommer til at bo i den 3. kommune i mine efterhånden 58 år i området.
Lad os med de historiske briller tage et lille tilbageblik, for hvordan startede det hele så. Ja, vi ved at området har været beboet siden de tidligste tider, dvs. fra stenalder og op igennem historien til vore dage. Det vil nok føre for vidt at give anledning til for mange gætterier, hvis vi skal følge historien op, men vi ved dog noget om den nyere historie. lad os gå frem til perioden omkring 1840’erne, da man besluttede, at man så småt ville delegere en del af magten væk fra den ellers enevældige konge og hans nærmeste administration i hovedstaden. Naturligvis kun til de voksne selvstændige voksne mænd over 35 år. Det skulle jo nødig “gå op i hat og briller” med de forstyrrede kvindfolk.
Men ved Kgl. Anordning af 13. august 1841 satte man gang i den demokratiske proces, idet man oprettede Sogneforstanderskaber over hele landet og i de 3 sogne her i det sydsjællandske. Et sogn var jo dengang, og til dels som i dag, det område, hvorfra man søgte til en kirke. En inddeling som går helt tilbage i historien til de store kirbyggerier i 1100-1200 tallet.
Allerede ved forordning af 5.7.1805 var bestemt at et sogn skulle omfatte – ud over den kirkelige inddeling – også fattigforsorgen, og den videre udvikling af sognene i politisk betydning fulgte stort set de samme grænser. Til de opgaver, der uddelegeredes i 1841, lagde man, ud over fattigvæsenet, også skolevæsen og i en vis grad også vejvæsenet.
Et sogneforstanderskab skulle dengang bestå af et antal medlemmer valgt eller rettere udpeget blandt sognepræsten og ejerne af mindst 32 tdr. hartkorn, dvs. de største gårdmænd eller godsejere, derudover fra 4 til 9 medlemmer af de gårde, der var på mindst 1 tdr. hartkorn. Valgret og valgbarhed tilkom ikke husmænd og landarbejdere, og da slet ikke kvinderne, som tidligere nævnt.
I Kalvehave sogn valgtes det første sogneforstanderskab på 10 medlemmer samt 3 “fødte” medlemmer, som var sognepræst C. Nielsen og de 2 godsejere Frabritius Tengnagel, Petersgaard og P. Malling, Vrangsgaarde. Vi kender navnene på alle medlemmerne, men ikke deres erhverv ud over de 3 sidstnævnte. Men det har jo efter reglerne vel været gårdmænd. Som første formand valgte man sognepræsten C. Nielsen.
I Øster Egesborg bestod det af 7 gårdmænd, de 3 “fødte” medlemmer, nemlig præsten Søtoft og de 2 godsejere, Knuth fra Liliendal og Raben til Lekkende. Også her kender vi navnene på alle de valgte. Også her valgtes præsten Søtoft til den første formand.
Om Mern hersker lidt usikkerhed, da den føørste protokol er brændt, men man har følgende navne, men ikke erhverv, nemlig: Hans Christensen, Rasmus Jensen, Ole Hansen, Hans Hansen og Rasmus Andersen. Sidstnævnte valgtes til den første formand. Som “fødte” medlemmer var en Boserup, sognepræst Peter Rørdam og forvalter Buchholtz.
Og 2. halvdel af 1800tallet blev en periode med utroligt mange nye initiativer her i området. Her kan bl.a. nævnes: I 1877 startede Kindvig Brugsforening. I 1884 oprettedes Skovhuse Husholdningsforening. I 1886 Øster Egesborg Husholdningsforening. I 1899 oprettedes Mern Andelsmejeri. I 1888 Kindvig Forsamlingshus. I 1889 Øster Egesborg Forsamlingshus eller i daglig tale Tolstrup Forsamlingshus og nu Tolstruphus. I 1891 Stensved Andelsmejeri. I 1893 Andelsmejeriet “Flora” i Viemose.
Umiddelbart efter århundredeskiftet i 1902 Mern Forsamlingshus. 1905 Viemose Forsamlingshus. I 1915 Mern Foderstofforretning. Samme år Kalvehave Sogns Foderstofforretning. I 1915 Kalvehave Brugsforening. I 1919 Skovhuse Brugsforening.
Alle de her nævnte forretninger, foreninger, selskaber, råd og nævn, som skød op som svampe i et vådt og lunt efterår, skulle jo have et tæt net af bestyrelser, medlemmer, afholde møder, generalforsamlinger, udarbejde vedtægter, ansætte ledere, distributionsnet. Og forestiller man sig det folkelige engagement, må man i fuld ærbødighed tage hatten af for det utrolige arbejde vores forgængere har lagt her. Og alt dette kombineret med lange arbejdsdage, få eller ingen ferie-fridage og et hårdt knokkelarbejde, ja, så kan man ikke lade være at tænke på og sammenligne med, hvor svært det kan være i vore dage at få nutidens dansker op af lænestolen.
Efter 1915, da man endelig kom noget videre med de demokratiske rettigheder og fik kvinderne med og efterhånden fjernet andre forhindringer for den frie afstemning, fik man et større rekrutteringsgrundlag til de mange opgaver.
Og vi springer frem til efter 1960, hvor man endelig besluttede at føre Folkeskoleloven af 1937 ud i livet, fik vi igen nogle folkelige bevægelser. I Mern havde man jo allerede i 1954 bygget sin nye skole og flyttet elever fra den gamle skole og Kindvig skole sammen. I Øster Egesborg arbejdede sig hen mod, at få bygget en centralskole og flytte eleverne fra Øster Egesborg gamle skole. I Tolstrup og Skovhuse skoler gik sammen i den nye skole, som blev indviet i 1961.
I Kalvehave sogn gik man endnu videre, nedlagde skoler i Gl. Kalvehave, Viemose, Langebæk, Stensby og Stensved og efter en del debat besluttede at bygge 2 centralskoler, nemlig i Kalvehave/Viemose og i Stensved.
Og da man begyndte at lægge flere opgaver ud fra Centraladministrationen, måtte man i gang med at se på den kommunale struktur, men nu var der jo trods alt gået fra 1841 og til slutningen af 1960’erne, altså knap 120 år. Så man begyndte at se sig om efter nye “legekammerater”. Der blev flirtet til højre og venstre og først et stykke hen i forløbet begyndte de nye strukturer at udfælde sig, og resultatet fra ca. 1540 sognekommuner til de 275 på landsplan, blev i vores område et ægteskab mellem de 3 sognekommuner, Øster Egesborg, Mern og Kalvehave og med en fælles administration i Langebæk og opførelse af et nyt Rådhus.
Og vi afløste de 3 sognerådsformænd, købmand Ejner G. Jacobsen, Mern, gdr. Knud Nielsen, Øster Egesborg og murer Edv. Gotthelf, Kalvehave med fodermester Julius Jensen fra Øster Egesborg, der til gengæld fik titel af borgmester og fik et byråd med udvalg og udvalgsformænd at sidde for bordenden for, og en hel administration at råde over og arbejde sammen med.
Men som indledningsvis beskrevet fik man denne gang kun 35 år, inden man skulle til det igen. Og nu står vi her og venter – ikke på Godot- men på, hvad fremtiden vil bringe os. For nu har vi ikke bare 29 medlemmer i det kommende byråd, men også et Regionsråd samt omkring 179 mere eller mindre arbejdsløse og utålmodige folketingsmedlemmer, der så gerne vil have noget at lave, så det bliver nogle spændende måneder og år, vi går i møde.