I en beretning fra Carl Henning Hansen finder vi følgende medlemmer i modstandsgruppen:
Erik Lindskov Jacobsen, Tågeby
Svend Jacobsen, Sandvig Kohave
Carl Johansen, Sandvig
Thormod Johansen, Sandvig
Carl Petersen Vognmand, Sandvig
Hans Johansen, Sandvig
Jørgen Bentzon Sandvig (kom hjem med de hvide busser)
Karl Andersen, Stensved
Carl Henning Hansen, Sandvig.
Leder Jørgen Bentzon blev taget 2. januar 1945.
Det var brutalt, hans kone og 3 børn blev gennet hen i en krog og holdt på. Jørgen blev ført ud i en bil, og hele huset blev ransaget. Alt blev væltet ud på gulvet fra skabe og skuffer, madrasserne blev flænset.
Vi aftalte, at når det blev mørkt skulle min kone holde vagt ved vejen, for hvis der kom en bil, skulle hun blinke med lygte 3 gange, og derefter ville fru Benzon hale en spand med våben op af brønden og lægge dækslet på brønden igen.
Næste formiddag rygtedes det at nu havde de også hentet Thormod Petersen, men det fik de ikke meget ud af, for han spillede “idiot”, sagde han var sulten og ville have pandekager med jordbærsyltetøj. Han blev løsladt.
En anden dag havde det nær gået galt for Tolstrup-Gruppen, det var den aften englænderne tog fejl af nedkastningspladserne og droppede en ladning ned over Røstofte, men som skulle have været kastet ned over Lilliendal og Høvdingsgårds område.
Kilde: Carl Henning Hansen, skrevet i 1992
Vil du læse hele beretning, må du komme ned og besøge os i arkivet, der står mange sjove ting.