Erindringer om de gamle Kalvehave Spillemænd

Omtale af Kalvehaveegnens Spillemænd i forrige Aarhundrede, hvor de indtog en smuk Position i det sydsjællandske Folkeliv.

Af disse var der særlig fire, der spillede en fremtrædende Rolle, og som omkring Midten af Aarhundredet leverede Musikken ved utallige af Egnens Gilder og Fester. Disse fire Spillemænd var: Johan Rasmussen, Petersværft, Hans Gotthelff, Viemose, Peder Larsen, Kalvehave og Jeppe Olsen, Kalvehave.

Johan Rasmussen, Petersværft.

Johan Rasmussen, i daglig Tale kaldet “Spille-Johan”, var den ældste af de fire Spillemænd og var fra Begyndelsen den egentlige Leder af Orkestret. Hans Livsbane formede sig ikke helt dagligdags, idet han som 70-aarig Mand i 1897 rejste til Amerika, hvor han døde et Par Aar efter. Denne Omplantning kunde den aldrende Musiker ikke taale.

Denne omtales Meddelere har givet flere smukke og rørende Træk gengivet om denne Spillemand, der var i Besiddelse af en dyb og ægte Kærlighed til Musikken, hvilket var ham til stor Trøst i det fremmede Land, hvor han følte sig saa ensom. Han havde forud for sin Afrejse mistet sin Hustru, hvorfor han forlod sit Fædreland og tog Ophold hos sine Børn, der var bosiddende i Amerika.

Johan Rasmussen blev født 1827 og var Søn af Spillemand Rasmus Persen, Stensby, der var en meget søgt Spillemand, ogsaa som Lærer for Egnens unge Musikere, bl.a. havde saavel Sønnen som Jeppe Olsen og flere andre faaet deres første Undervisning hos gamle Rasm. Persen. Joh. Rasmussen var saaledes ikke mere end 10 Aar, da han maatte med Faderen ud at spille, ofte ganske alene. I de Tider var der ikke én nogenlunde anset Gaardmand, som undlod at holde Dans ved Barselgilder og Bryllupsfester, ofte i flere Dage. Spillemændene maatte da fordele sig efter bedste Evne, naar der f.Eks. faldt flere af saadanne Gilder paa samme Dag inden for deres vidtstrakte Virkefelt.

Rasm. Persen havde i sin Tid spillet til Barselgilde 19 Gange hos en og samme Gaardmand i Stensby. Manden udtalte her Ønsket om, at der maatte blive eet til, en Snes var dog saa rart lige.

Joh. Rasmussen maatte som nævnt tidligt gøre Nytte som Spillemand. Han var Faderens Stolthed, velbegavet og meget musikalsk. Noderne yndede han dog ikke, spillede helst “udenad”. Naar det kneb med at huske de forskellige Melodier, maatte en Søster, der ofte var med ved disse Gilder, synge Begyndelsen for ham, og saa klarede han det stolt. Senere maatte han dog ty til Noderne, og han blev en ret habil Spillemand.

Medens han gik til Konfirmationsforberedelse, hændte det, naar Provsten skulde synge for, at Joh. Rasmussen afbrød Provsten, idet han udbrød: – Det er forkert, Hr. Provst! – Er det det, min Søn, svarede Provsten, saa overlader jeg det til dig af synge for!

En Søn af ham, der ogsaa hed Joh. Rasmussen, var endnu mere musikbegavet. Han rejste til Aarhus og fik Undervisning hos den i sin Tid meget kendte Musikdirektør Carl Møller (lod sig ligeledes uddanne som Pianostemmer). Carl Møller udtalte til den unge Joh. Rasmussen: – Havde jeg haft Dem fra De var 10 Aar gammel, skulde jeg have gjort Dem til en verdensberømt Mand, saa stort er Deres Talent.

Joh. Rasmussen svarede: – Jeg har aldrig vidst, at jeg ejede et saadant Talent; men jeg har 500 Kr., jeg har arvet efter min Mor! Vil De spille med mig, til de er opbrugt, saa rejser jeg til Amerike, hvor jeg har mine Brødre, og de hjælper mig nok videre. Dette skete ogsaa. Efter Uddannelsen paa Carl Møllers Musikskole rejste Joh. Rasmussen til Amerika, men blev syg paa Rejsen og levede kun 15 Maaneder efter. Et lovende Kunstnerliv blev her brat afbrudt.

Ogsaa et Barnebarn af gamle Joh. Rasmussen, en Dattersøn, nævnes som en fremragende Musiker, og har virket bl.a. ved den amerikanske Radiofoni.

Hans Gotthelff, Viemose

Hans Gotthelff, Viemose, var ligeledes en af Sydsjællands Spillemænd, hvis Slægt gennem forrige Aarhundrede i første Række var tilknyttet Kalvehaveegnen paa Musikkens Omraade, idet hans fire Sønner alle har virket som Spillemænd i en Aarrække med Faderen.

Efter Joh. Rasmussens Bortrejse var Ledelsen af det gamle Orkester overgaaet til Gotthelffs ældste Søn, Peter Gotthelff, der sammen med de øvrige Brødre i en lang Aarrække hørte til Egnens førende Spillemænd.

Hans Gotthelff var født i Kindvig 1838. Han var af tysk Slægt og havde faaet sin Uddannelse hos daværende Musikdirektør Morten Hansen, Vordingborg. Han blev i 1864 indkaldt i Krigen under Slutningen, men naaede kun Fyn. Kom derefter til København, hvor han virkede som Musiker i Militærorkestret, indtil han atter blev hjemsendt.

Hans Gotthelffs Navn kom derefter til at indtage en fremtrædende Plads inden for det populære Kalvehave-Orkester. Gotthelff selv spillede ofte i Vordingborg og tog som regel den 2 1/4 Mil lange Tur til Fods. Undertiden, efter at være naaet til Hjemmet, atter til Fods en 2-3 Mil til et andet Sted, for Eksempel til Fastelavnsgilderne i Bahl eller Sageby, en hel Dag og Nat uden at sove. Eller naar Orkestret spillede til Fastelavnsgilde paa Nyord 8 Dage i Træk, og hvor de spillede til Øens Gilder i omtrent 50 Aar. Disse Gilder dannede et Særpræg inden for dansk Folkeliv. Den lille Øs beboere udgjorde et i høj Grad særpræget Folkefærd. Slægt efter Slægt havde her dyrket Fædrenes Jord, skiftevis med at de fo’r paa Søen. I Fastelavnen slog man sig løs, festede Dag og nat hele Ugen igennem, spiste og drak – ikke mindst det sidste – dansede til den lyse Morgen, for atter at feste Dagen lang med Fastelavnsridning og andre Fastelavnsløjer. Der var Krummer i dette Folkefærd. Ved saadanne lejligheder maatte Spillemændene i første Række holde for baade Dag og Nat, en saadan Uge kunde derfor nok tage paa Kræfterne.

Hans Gotthelff havde fire Sønner, hvoraf den ældste, Peter Gotthelff, endnu lever og i indeværende Aar er fyldt 90 Aar. Dernæst Kristian Gotthelff, Kalvehave (disse to var de mest kendte), samt Hans og Carl Gotthelff, Viemose.

Faderen forsøgte sig ogsaa som Komponist og har skrevet flere Dansemelodier. Mindet om denne gamle Landsbyspillemand lever saaledes ogsaa gennem Tonerne.

Hans Gotthelff opnaaede den høje Alder af 84 Aar, og døde 1922.

Peder Larsen, Kalvehave

Peder Larsen (Peer Lausen), Viemose, senere Kalvehave, var ligeledes en velkendt Spillemand inden for Kalvehave-Orkestret. Ogsaa han fortalte interessant om Spillemandslivet i gamle Dage, bl.a. om de ejendommelige Gilder paa Nyord, hvor Spillemændene i Fastelavnen spillede 8 Dage og Nætter i Træk, og ikke var af Tøjet, og kom hjem mere død end levende, men til Gengæld med Violinkassen fuld af Penge, dog mest Kobberskillinger. Det var et spændende Øjeblik, fortalte Peder Larsen, inden de mange Skillinger blev talte, og de fik at se, hvor stor Fortjenesten havde været.

Et lille Kulturbillede er knyttet til Peder Larsens Spillemandsvirksomhed:

Engang spillede han til et Bryllup i Bakkebølle. Da det lange Vogntog kørte til Kirken og kørte ned ad bakken ved “De krumme Ege”, løb det ene Hjul af Vognen og denne væltede. Dette blev taget som et daarligt Varsel for Brudeparrets Fremtid, og den ellers saa gemytlige Stemning var ødelagt for Resten af Bryllupsfesten.

Peder Larsen levede i tiden fra 1837 til 1919 og mindes endnu som en af Sydsjællands velagtede Spillemænd.

Jeppe Olsen, Kalvehave

Jeppe Olsen var den yngste af Spillemændene i det lille Kalvehave-Orkester. han var født 1849 og lærte som før omtalt Musikkens første Kunst hos Rasm. Persen, Stensby. Disse Øvelser fandt altid Sted efter Fyraften og om Søndagen, men ved Flid fra begge Sider naaede Jeppe Olsen et helt godt Resultat. Da han kom i tjenesten blev han Reservespillemand og kom snart til at spille sammen med Regimentsmusikken. Han fik her yderligere Undervisning hos Stabshornblæser Tejlgaard, der var en meget dygtig, men uhyre streng Mand, hos hvem alt skulde være paa Klokkeslæt og under stram Honnør. Her modtog Jeppe Olsen en god Lære. Han fortalte, at naar han havde været til Time hos Stabshornblæseren, løb Sveden af ham, saa angst var han for denne Mand. Det var, som om alle “Djævle” var sluppet løs. Det regnede med Eder og Forbandelser over den arme Elevs Hoved og endte ofte med, at Stabshornblæseren smækkede Nodebogen i med et Knald, idet han afleverede følgende Salut: Det er beklageligt, at en Mand som Dem ikke engang kan tælle til fire! Var Humøret en enkelt Gang særlig godt, kunde det lyde: Der kan De se, De kan jo godt, naar bare De vil!

Denne Information hos Tejlgaard kom til at præge Jeppe Olsen senere i Livet. Han var hele sit Liv en meget bestemt og punktlig Mand. Som de fleste andre af Datidens Landsbyspillemænd dyrkede Jeppe Olsen hovedsagelig Violinspil, men ved større Fester spillede han Cello eller blæste Tenorhorn. Han døde 1912.

---

En ejendommelig Episode, der havde tilknytning til Kalvehave-Spillemændene, skal her berettes:

Disse havde engang spillet til et Gilde i Baarse. Efter at de havde udhvilet paa Gaarden, spadserede de til Bakkebølle, hvor de skulde spille til et Bryllup. Stor var deres Overraskelse, da de naaede Bakkebølle og saa, at Gaarden, hvor de skulde spille, var brændt. Gaardens Folk havde i Anledning af det forestaaende Bryllup fyret saa stærkt i Kakkelovnen, at hele Gaarden gik op i Luer. Men dette var ikke nok. Brandmandskabet havde revet Spillemændenes Bræddesalon ned, som man havde lejet af disse til Bryllupsfesten, og saa godt som ødelagt det hele. Den blev aldrig til Dansesalon mere. (Det var ret almindeligt i gamle Dage, at de førende Spillemænd havde saadanne Spise- eller Dansetelte i Forbindelse med deres Spillemandsvirksomhed).

Der berettes ogsaa om en anden mere pudsig Episode om de Kalvehave-Spillemænd:

De kørte en Morgen efter Afslutningen af et Fastelavnsgilde rundt til alle Gæsterne i en Landauer, efter at disse var taget hjem efter første Aftens Gilde. Hvem der havde fundet paa denne barokke Idé, vides ikke. Mange Steder var de lige kommen i Seng. Musikken spillede for dem, mens de laa i Sengen, og de maatte til sidst give op og give en Omgang Øl og Snaps til Spillemændene, eller hvad de havde ved Haanden. Det var ikke alene Musikken, det drejede sig om ved Datidens Gilder. Det gjaldt ogsaa om, at Spillemændene forstod at sætte Liv og Humør i Gæsterne, og heri var de gamle Spillemænd undertiden hele Kunstnere.

Deres Befordring foregik jo som Regel med “Apostlenes Heste”, Kalvehave-Spillemændene spadserede til Vordingborg og Præstø, ofte meget længere. Naar de var færdige med at spillle, atter til Fods mod Hjemmet. Betalingen var i mange Aar 7 Kr. pr. Mand for en Nat. Til Bryllupper og andre lignende Gilder blev Musikken ved Spillemandspenge. En Mand gik da rundt i alle Stuerne med en Tallerken og bød paa Øl og Snaps, en anden fulgte efter og modtog Pengene, og da var det ikke sjældent, at der blev baade 10 og 20 Kr. til hver af Spillemændene.

Kalvehave-Spillemændene spillede ikke alene i Sydsjælland, men ogsaa paa Møen, Lange, Bogø, Tærø og som tidl. nævnt Nyord, ja endog paa Falster.

Ole Nielsen, Bakkebølle

En anden kendt Musiker indenfor Kalvehaveegnens Spillemænd bør ogsaa her nævnes, nemlig afdøde, tidligere Klarinetist, Gaardejer Ole Nielsen, Bakkebølle.

Han var født 1853 i Skyttegaarden ved Nr. Mern som Søn af Gaardmand Niels Olsen. Allerede fra sit 15. Aar begyndte han sin Spillemandsvirksomhed rundt omkring i hele Sydsjælland, saavel i Købstæderne som paa landet, han spillede ogsaa paa Lolland og Falster. Virkede i ikke ringe Grad i Forbindelse med Musikdirektør, Chr. Grandahl, Præstø, der var en af Datidens mest omtalte Musikdirektører i Sydsjælland. Denne havde endog den Ære engang at levere Musik ved en Grundlovsfest i København med et 10 Mands Orkester, hvor ogsaa Ole Nielsen var med.

John Frederiksen, Viemose

Ogsaa John Frederiksen, Viemose, bør nævnes i Rækken indenfor Sydsjællands gamle Landsbyspillemænd. Han var en Kærnekarl, samme John Frederiksen. Typen paa en ægte Landsbyspillamand, der hørte hjemme ved Bondegilderne, gav sig ejheller ud for andet. En myndig og særpræget Skikkelse var gamle John. Hans hele Færd og hans Spil var som prentet til tiden, han levede i. Ved Ungdomsgilderne i gamle Dage var Spillemanden den længselsfuldt ventede Gæst, og ingen kunde som han tænde Livsglæden i gamle og unge. En Saadan Spillemand var John Frederiksen. Hans Strenge klang med Liv og Lyst i Bondens Storstue eller Lo – hine Tiders Balsal. Hans myndige Tilraab til dem, der ikke dansede i Takt, lød ofte saaledes: -Holdt! Det er forkert! Om igen!

Den gamle Kraftkarl nedlagde først Musikken, da han var 74 Aar, og kunde endnu trods sin høje Alder spadsere sine 1½ Mil, naar han skulde ud at spille til et eller andet Gilde.

John Frederiksen var født i Nyraad 1828 og døde 1910 i en Alder af 82 Aar.

En Søn af John Frederiksen er den velkendte tidligere Kalvehave-Musiker Bengt Frederiksen, Kalvehave, der i en Aarrække med sit Orkester drev en ret omfattende Musikervirksomhed i Sydsjælland. Han var ogsaa en velset Assistance hos afdøde Musikdirektør H.M. Petersen, Stege.

Det er i øvrigt Bengt Frederiksen, der i første Række kan takkes for nærværende Oplysninger om de gamle Kalvehave-Spillemænd. Dog bør takken føres videre til de elskværdige Mennesker – Slægtninge af de gamle Spillemænd – der gennem Bengt Frederiksen har ydet velvillig Støtte, ikke mindst for Oplysningerne vedr. Slægten Gotthelff, denne Spillemandsslægt, der gennem 3/4 Hundredaar var fast knyttet til Sydsjællands Folkeliv.

Kilde: Avisudklip fredag d. 28 maj 1937, A45