Kvinder fra hele Sjælland 1910-15. Husmandskoner? på skole. Forstander-
parret står i midten øverst, H.
Knudsen med hustru.
Forreste række fra venstre: Karen
Marie Hansen, Viemose; Sofie
Rasmussen, Kallehave. Billedet blot brugt til lidt illustration, da der ikke findes fotos fra tiden, som omtales.
Der var mange kvinder i 1700 – 1840, der udøvede stor magt. Den unge gårdkone startede sin magt i køkkenet og i kålgårdshaven, Hvis ikke der var en ældre svigermor, der ikke ville give magten fra sig. Det var mange gange tilfældet, og hun havde ofte magten over sønnen samtidig.
Der var mange magtsituationer i det gamle fæstesamfund. Der var herremandens magt over fæstebonden. Bonden måtte på hoveri på herregården, hvis ikke han havde en karl at sende. Men så var det også bondekonen, der måtte stå for det derhjemme.
Den største magt opnåede konen den dag hun havde lagt manden i graven. Formelt havde hun 2 år til at finde en ny mand eller overgive gården til en voksen søn. Hvis hun havde en eller flere sønner der var ved at være voksne, kunne hun have dem som medhjælpere/bestyrere til de overtog gården.
Det kunne være en datter og en svigersøn, der overtog gården. Det kunne også være karlen, konen gjorde til gårdmand og ægtemand, selv om han var 30 år yngre end hende. Så skete trolovelsen ofte ugen efter begravelsen, og så var han gårdmand.
I Sageby på Sagebyvej 12 lå gård nr. 9. Ca. 1750 blev Karen Madsdatter gift med Peder Andersen; men frem til 1787 lagde hun ham og 3 efterfølgende ægtemænd i graven. Alle 4 gange valgte hun en ny mand, der også blev gårdmand på gården. Den 5. mand hun blev gift med hed Niels Jensen. Efterfølgende blev gården flyttet ud på marken/skoven som Sageby Skovgård.
På Pilemøllen i Stensby var der 2 stærke mandhaftige kvinder. I 1661 mistede Johanne Andersdatter manden og igen i 1679; men begge gange både i 1661 og 1679 fandt hun en ny ægtemand, der overtog gården og Piil-navnet. 3. mand, Mads Hansen Piil døde i 1702. Sønnen Anders overtog gården; men Johanne døde først i 1719. Det har nok ikke altid været lige sjovt at være den unge kone, Kirsten.
I 1803 kom der igen en mandhaftig kone til Pilemøllen, Birte Jeppesdatter. Hun var 37 år og havde været pige på Langebæk Præstegård. Hun nåede alligevel at lægge 2 mænd i graven, og så tror jeg hun giftede sig med karlen. Hun var 37 år ældre end den nye mand, Hans Pedersen.
Da de havde været gift i 10 år og hun var blevet 71 år gammel gik hun ud og hængte sig, for at give plads til en ung kone. Der kom da også hurtigt en arving til gården, der kunne overtage gården knap 20 år senere.
I Mern boede min 3 x tipoldemor, Maren Rasmusdatter. Hun var 22 år; men en bestemt dame. Forældrene havde i 1731 trolovet hende bort til en gammel mand på 65 år. Det ville hun ikke finde sig i, så hun anlagde retssag ved Stensby Birketing mod forældrene. Under retssagen kom det frem, at moderen havde skubbet hende ind ad køkkendøren til den gamle Ole i Røstofte.
Hun vandt tilsyneladende, selv om det stod lidt uklart. Stensby Birketing blev nemlig nedlagt. Men året efter i 1732 blev hun gift med sin advokat, Jacob Vrang, fra Bakkedal i Ugledige. Han var blevet enkemand i mellemtiden. Men hun lagde både Jacob og min Tip, Niels, i graven. Hun fortsatte i enkestand på Bakkedal i 11 år med sønnen Rasmus som medhjælper/bestyrer. Da hun døde, overtog Rasmus fæstet.
Stensvedgård lå før 1805 på Stensbyvej 27. Det var gård nr. 20. I 1737 blev Maren Larsdatter kone på gården. Hun var først gift med sognefogeden Eric Christensen. Men da han døde, satte hun 2 nye mænd ind på gården, først Christen Jensen i 1755 og i 1763 Christen Hansen Ørslev. I 1766 havde de krohold på gården. Hun må have været kromutter på gården, måske over en længere årrække. Hun var kone på gården i 55 år.
I relation til en udsendelse om spækhuggerne. Det er lidt med de damer ligesom med spækhuggerne. Den ældste hun tager føringen i flokken.
Kvinderne var som regel de stærkeste, hvis de ikke lige var død i barselsseng. Mændene var mere ude blandt folk og blev udsat mere for smitte. De blev også oftere stukket og smittet af malariamyggen. Sommertemperaturerne var ofte højere.
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med FT og Gunnar Kirchheiners notater som kilde.
