Høvdingsgaard
Høvdingsgaard ligger på Kalvehavevej 29 ved Mern. Den ejes af Anita Halbye.
Det er en af de 12 hovedgårde, der opstod, da Vordingborg Ryttergods blev sat til salg i 1774. Den havde gods nr. 11 ved auktionen. Lillienskjold købte nr. 10 og 11.
I starten hed godset Høfdingshus gård og gods. På nr. 11’s areal lå Høfdingshus, en gammel 5-længet gård, der havde været en af krongodsets (ryttergodsets) største enligt liggende gårde i et par hundrede år.
Høfdingshus
Den første kendte fæster eller kongelige bonde på Høfdingshus var Laurits Rasmussen Lerche. Han var på Høfdingshus i en menneskealder under 3 konger. Han startede ca. 1624 under Christian den fjerde. Han var gift 4 gange. Hans første kone havde været gift med en Hans- Om han havde haft Høfdingshus ved vi ikke; men Laurids Lerche havde 2 stedsønner, hans og Mads Hansen Lerche. Hvem, der havde medbragt Lerche-navnet, vides ikke. Det kan være Laurids eller konens første mand.
Svenskekrigene
Under Svenskekrigene skete noget forfærdeligt. Svenskerne havde af og til været hårde ved Høfdingshus; men den værste var medløberen Lars Krog. Han havde været på Høfdingshus og stjæle heste flere gange. I 1660 skulle der gøres rent bord.
Han ville have udleveret kobber- og sølvtøj, inden svenskerne forlod Sydsjælland. Han pinte først Laurids Lerche. Denne overlevede kun ved at spille død. Så begyndte Krogen at pine Boeld, der var Laurids’ 3. kone, ved at sætte tommelskruer på hendes fingre, så blodet flød. Det endte med, at han pinte hende så meget, at hun døde af det.
Lars Krog forsvandt med en kobberkedel, som han fandt i brønden; men blev senere pågrebet og henrettet ved Blåkilde ved Bårse.
Lercherne
Laurids Lerche overlevede og blev gift igen. Han døde i 1681. Hans 4. kone Maren blev derefter gift med Rasmus Lerche fra den anden Lerche-familie på Højgård i Sageby. Han blev i 1692 efterfulgt af Laurids’ søn Jacob Lauridsen L., der døde i 1701.
Hans Hansen Lerche fra Ornebjerg overtog enken og fæstet i 1701. Frederik den tredjes søn, Prins Jørgen, havde krongodset 1670-1708. Ved overgangen til Frederik den fjerdes Ryttergods blev der gjort status. Høfdingshus var den største af Mern Sogns fæstegårde. Der var 8 heste, 6 køer, 10 får og 16 græsningshøveder. Der var en del græsningsarealer ned mod Mern Å og Fiskebækken. Hans Lerche døde i 1740. Enken Johanne fortsatte med sine sønner som medhjælpere.
I 1756 løste sønnen Jens Lerche hende af, men allerede året efteer blev han beordret til at aflevere gården til skovridder Petersen fra Ennegaarde. Han skulle bo midt i sit beridt. Jens Lerche blev flyttet til en forfalden ødegård i Balle. Han slap dog med 2 rigsdaler i indfæstning. Skovridderen måtte betale 5 gange så meget. Lercheslægten breder sig ud over Mern Sogn og nabosognene. I dag er vi op mod 3000 personer, der er efterkommere af Lercheslægten uden at der er nogen, der bærer slægtsnavnet, bortset fra nogle enkelte, der bærer det som mellemnavn.
Ved Ryttergodsets salg i 1774 bliver skovridder Petersen købt ud. Han fik lov til at blive boende. Senere var der en skovfoged; men i begyndelsen af attenhundredetallet blev Høfdingshus revet ned.
Ladegården
Lillienskjold købte de 2 godser nr. 10 og 11. Han holdt et areal svarende til den gamle Skuderupgaard; men forpagtede det meste ud til Peder Nedergaard fra Billesborg ved Herfølge. Skuderup by blev nedlagt og alle bønderne blev flyttet i 1775. Gårdmændene på de 5 nedlagte gårde, som skulle være hovedgårdsjord for Høfdingsgaard, blev skiftevis kaldt gårdmænd eller husmænd. Nedlæggelsen har tilsyneladende strakt sig hen til udskiftningen af Sønder Mern i 1797. Peder Nedergaards broder Johan Thomas N. var forpagter på Høfdingsgaard en kort periode; men noget af jorden gik tilsyneladende tilbage til bønderne for en kortere periode; Østergaard hørte til Høfdingsgaard og var ladegård for denne, da der kun var få bygninger på denne. Peder Nedergaard boede på Østergaard til 1796. Han opdyrkede denne, da det var tidligere overdrevs jord.
I 1785 solgte Lillienskjold både Lilliendal og Høfdingsgaard til den stenrige Reiersen, der i forvejen ejede både Nysø, Jungshovedgaard og Oremandsgaard. Han var også storaktionær i Asiatisk Kompagni med tilhørende fabrikker. Asiatisk Kompagni havde tjent uhyre mange penge på dansk neutralitetspolitik.
Peder Nedergaard fortsatte som forpagter af Lilliendal (incl. det jord Lillienskjold selv havde drevet), Østergaard og de tilgængelige arealer af Høfdingsgaard. Derudover forpagtede han en halv gård i Stårby, der hørte under Beldringe kirke. Den halve gård + en halv gård af godsets fik kusken Peter Mogensen nu i fæste mod at han giftede sig med Peter Nedergaards tjenestepige Maren Andersdatter, der var gravid. De giftede sig to måneder før fødslen. Barnet blev kaldt Antoinette i 1798 efter godsejerinden Antoinette Uldall.
Niels Lunde Reiersen
Reiersen døde i 1795. Han var ungkarl; men efterlod sig en formue, der var dobbelt så stor som værdien af de 5 godser, der blev solgt på auktion. Der blev oprettet en fond: Den Reiersenske Fond til fremme af manufakturvæsen, industrialisering m.m.
Hans inspektør Engelbredt fik en pension på 2.000 rigsdaler (ca. 2 millioner kr.), hans 2 forvaltere fik hver 1.000 rigsdaler. Alle hans folk, der havde været hos ham i 10 år fik det samme i pension som de hidtil havde fået i løn resten af deres levetid. Dem, der havde været hos ham i 5 år, fik det halve.
Bakkebøllerne
Bakkebøllegårdene hørte under Høfdingsgaard. Der var lang vej på hoveri. Man fik dog af Nedergaard lov til at gøre det på Lilliendal; men der var stadig meget lang vej. Ved Reiersens død red Lars Stage og Jens Andersen, 2 af bakkebøllebønderne, til København og ind til Engelbredt og bad om, at få lov til at købe deres gårde fri og blive fri for den lange vej på hoveri.
Engelbredt var meget generøs. Bakkebøllebønderne fik lov til at købe deres gåde fri og låne pengene til det fra Den Reiersenske Fond. Senere betalte de lånet ud ved at fælde skoven, der stod langs deres strand ud til Storstrømmen. Derfor er Bakkebølle det eneste stykke af Sjællands sydkyst, der er skovløst. Jens Andersen kaldte sin gård for Engelbredts Minde, senere dog omdøbt til Kølholm.
Den Reiersenske Fond eksisterer endnu. Der kan fortsat søges legater til sløjdkurser og den slags.
Høfdingsgaard blev i 1796 overtaget af Peter Uldall. Generalfiskal og justitsråd Peter Uldall, der havde været forsvarer for Struense, købte Høfdingsgaard og Lilliendal; men døde 2 år efter. Enken Antoinette beholdt dem et år; men solgte dem hver for sig. Lars Terpager Hagen købte Høfdingshus gaard og gods, som godset blev kaldt. Han omdøbte det til Høvdingsgaard. Lars Terpager Hagen havde været forpagter af Petersgaard, der var ejet af hans svigerfar Peter Johansen. Karen Kirstine Johansen døde og han blev gift med Maren Elisabeth Bjørn. Ved folketællingen i 1801 var de vigtigste arbejdskraft murersvenden Jacob Bechmand på 24 år. Derudover var der 2 mandlige tjenestefolk på samme alder samt 5 tjenestepiger. Nu kunne man påbegynde opbygning af gården. Der blev bygget en bindingsværksgård.
Ved Lars T Hagens død i 1833 arvede sønnen Peter Hagen godset. Han havde en husstand på 38 personer ved TF 1834. Peter Hagen døde som sindssyg i 1848. Søster og svoger, Maren Regine Hagen og Ernst A. Bilsted overtog Høvdingsgaard. Han gik i gang med at bygge en ny hovedbygning i senklassicistisk stil. Den stod færdig i 1852. Den er så senere blevet renoveret i 1901. Men Bilsted døde i 1871. Enken fortsatte til sin død i 1888. Svigersønnerne F.P.A. Uldall og Bredo O. Obelitz overtog godset og havde det i 13 år. Begge havde bopæl i København og havde høje stillinger i flåden og højesteret. De sluttede som henholdsvis viceadmiral og dommer.
Familien Lassen
I 1901 købte Axel Fr. J.C. Lassen Høvdingsgaard. Han havde ejet en tobaksplantage på Sumatra. Han overdrog i 1917 godset til sønnen Emil Schau Lassen. Han var løjtnant og 24 år. Et par år efter giftede han sig med Suzanne Raben-Levetzau fra Aalholm. Hun var forfatter af børnebøger. Hun skrev også bogen om sønnen Anders Lassen, der var født på Høvdingsgaard i 1920. Han gik i engelsk krigstjeneste og blev den højest dekorerede danske soldat med Victoriakorset og seks andre tapperhedsmedaljer i 2. verdenskrig. Han faldt den 9. april 1945 som major i den engelske hær. Han gennemførte flere farlige og succesrige kommandoraids i Afrika, Grækenland og Italien. Broderen Frantz Lassen blev også født på Høvdingsgaard, inden familien i 1929 købte Bækkeskov og solgte Høvdingsgaard til E.A. Hagstrøm, der boede i USA.
Familien Lystrup
Hagstrøm solgte i 1938 til Hans Chr. Lystrup, gift med Ingeborg Søborg. Han var begyndt at handle med motorcykler i 1902 og med biler i 1912. Han blev senere forhandler for General Motors og erhvervede i 1931 Mullerupgaard ved Slagelse og i 1938 Høvdingsgaard.
Ved Lystrups død i 1962 overtog datteren Karen-Marie Lystrup. Hun var gift med Anders W. Dinesen fra Skjørringe på Falster. De drev Høvdingsgaard og Skjørringe sammen og boede på Skjørringe. Driften var traditionel planteavl m.m., samt etablering af en 18 hullers golfbane på Skjørringes jorde.
Karen-Marie og Anders Dinesen fik fire døtre, Karin (1960), Anita (1963), Camilla (1965) og Rikke 1967), hvoraf den næstældste Anita overtog driften af Høvdingsgaard i 1991. Driften af Høvdingsgaard er traditionel planteproduktion, skovbrug, juletræer og udlejning af jagt og boliger. Arealet er på 792 ha. Anita blev i 1990 gift med Torben Halbye, og de har to børn, Stine (1990) og August (1993).
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Holger Munks notater og Lars Skovvangs Aneopslag som kilde. Øvrige kilder: J.P. Trap: Danmark 5. bind, Større Gårde, Wikipedia og Historisk Samfund Præstø Amt 2011: Fra Høfdingshus til Høvdingsgaard af Ib Hjort-Hansen
H1a
